Ìding´dangÌdingel

Se også Ìding´dang (subst.)

Çding´dang

interj. _ ¡deµ·ªdaµ· alm.; også *¡diµªdaµ spor. i MØJy.

[lydefterlignende; spredt i Nord- og Vestjy, spor. i øvrige Jyll; barnesprog; syn.: Çbim´bam]

= lyden fra kirkeklokke. (rim, med varianter i Østjy´M og ´S:) deµ· daµ·, præjst å di¿n æ li·© laµ· = ding dang, præst og degn er lige lange. MØJy. (også i sagn, til gengivelse af de underjordiskes sprog:) Krist.DS.I.421.

Ìding´dangÌdingel
Sidens top