Se også dingle (verb.)
verb. _ dikèl diklèr dikè¬t dikè¬t
[< Ìdikke; Sall (F.) og Fjends (Aakj., i flere værker)]
= kilde. Solen leger i Mosens Dam / og dikler i Nakken Kræn Drejler. Aakj.VVF.87.