dinge¡not
dingle·dråber| dinge¡not | dingle·dråber |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) deµèl/Ádeµèl (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: (lt/¬t/¬tj K 4.7:) deµèlt Nordjy, MVJy (±S), Ommers og MØJy´N (de to sidstnævnte steder vsa. deµlèt); deµè¬t/Ádeµè¬t (K 1.9) SSamsø, Sønderjy´S og ´SØ; deµlèÛ Djurs (dog deµ·lè ´NØ, deµlè NSamsø), deµlèt/deµ·lèt (jf. K 1.3) MØJy´S (med tilgrænsende dele af MVJy´S), Sydjy (±V), øvrige Sønderjy (±NV); deµè¬ Hards´SV, SVJy´V, Sønderjy´NV.
1) = svinge frem og tilbage; vakle, rave af sted (pga. drukkenskab, træthed mv.). (om jordemoder, der faldt af i farten på vej til en fødsel:) hun kunde sidde fast og lade være med at dingle af, da hun nok vidste, de havde travlt. RibeAmt.1923´26.117. Haj jik aa snakke’ aa snøwelt aa dingelt, / de haj vild’ da prøw’ aa faa Bowseren sengelt = han gik og snakkede (og sagde, idet han) snøvlede og dinglede (af fuldskab), at han ville da prøve at få bukserne rimpet sammen. Klastrup.KPM.100. \ (hertil, vel under påvirkning af perpen¡dikel:) dikle. dekèl = svinge; bevæge fra side til side ¨ æ pærmen¡dikèl deklèr fram¶ å te¡bå·©. *$Vroue. 2) = drive for strømmen [fiskersprog] Det var en gang, vi sejlede til Grenå ¨ og vi lå og dinglede i bleg (= blikstille), og kunde ingen veje komme. *Krist.Anholt.51.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = svinge, befinde sig et ikke nærmere bestemt sted [jf. Ìdingel 3.4] Som søen det dingelt mell ølle og ti = medens klokken sådan var et sted mellem 10 og 11. *Aakj.UA.83.
Forrige betydning - Næste betydning
4) dingle ¡af = traske; daske, drive [spor. afhjemlet] De wa sö¶n æn jen¶, Jep Ŷkjær læ Æsper Tæk¶ki dengel å te Na·rsalleng mæj = det var sådan en (tørret fisk), Jeppe Aakjær (i et digt) lod Esper Tækki traske af sted til Nørresalling med. TKrist.BT.86. SJyMSkr.1933´34.12.
5) (overført:) dingle ¡sammen = "røre sammen". ¡de ¡snal¶èr ¡je hå deµèlt ¡sam¶èl = de småtterier jeg har skrevet. *AEsp.Læsø.
| dinge¡not | dingle·dråber |
| Sidens top | |