dible·løbeÌdidrik

Se også Çdie (verb.)

did

adv. _ di Vends, MØJyÌ, $Vroue.

\ Ìdog diÛ SønderhaldH (F.III.388).

[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´NV]

= der, derhen; fortrinsvis i forb. »hid og did. næd vi kommæ did = når vi kommer derhen. MØJy (PKnap.1828). æ huñ¶ spraµ¶ hi å di = hunden sprang hid og did. $Vroue. (talemåde:) Naar en blev henvist til den Hjælp, han kunde faa hos sin Slægt, kunde han svar: Slæjt mæ hid aa Slæjt mæ did; haar ve nåwd, saa taar vi te’t (= har vi noget, så tager vi til det). Ussing.Erritsø.188.

dible·løbeÌdidrik
Sidens top