ÌdieÈdie

Se også Ìdie (subst.), Èdie (verb.)

Çdie

verb. _ di¿/dí/dij¶ (K 2.0, K 2.1) alm. i Nørrejy; også dij(·) Vends; også di· GørdingH (SVJy); di·/Ádi· (K 1.9) SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1) alm.Ì; di·Û $Agger; di·è $Havbro; diè $Vroue; diÛ· $Vorning. _ ptc.: ´et (K 6.1) alm.; di¿jè $Børglum; diÛ¶ $Vorning; også di¿ GørdingH (SVJy).

\ Ìdog ofte uden stød hhv. klusilspring, jf. dij(·) Vends.

[spredt i Nordjy og Midtjy´N, spor. i øvrige Jyll]

= rigsm. (om småbørn og dyrs unger). (det var ikke så godt, hvis et får havde mere end to lam,) få så ku i jo it kom te¶ å di¶ = for så kunne de jo ikke komme til at die (samtidig). NPBjerreg.ÅOmmers.68. (talemåde:) do hår díè di mu¶èr såm en sow¶ (= du har diet din mor, som om hun var en so), dvs. du er et svin. $Vroue. \ (spec., om ko:) die sig selv = malke sig selv, sutte på eget yver. Når en Ko vilde malke sig selv, fik den et Spyd på (omtrent som Klaptræer, men længere), så ¡prak ¡kow¶n sè ¡sje϶, næ¿è dæñ wu¬ ¡di¿ sè ¡sje϶ (= så stak koen sig selv, når den ville die sig selv). *$NSamsø.

ÌdieÈdie
Sidens top