dengang´en¡sinde
denge| dengang´en¡sinde | denge |
konj. _ med sideformen detgang´ens¡tid. _ *dæn¶ Gåµènsti¶ Him´V; *degaangensti, *de gaangensti Ommers´Ø.
[< den·gang 2; 2.led ´ens¡tid synes lånt fra konj. når´en(s)¡tid, jf. FestskrHPHansen.338ff.; spor. i Him´V, Ommers´Ø, Fjends, Hards´N og MØJy´SV]
= da. bæjèr blöw¶ ed li·godt dæn¶ Gångensti¶, Mads Piesen fæk de mjest o Hien brækked åp = bedre blev det alligevel, dengang Mads Pedersen fik det meste af heden brækket op (jf. brække 2). HJens.HDF.52. And.GildeÌ.8.
| dengang´en¡sinde | denge |
| Sidens top | |