deka¡tere

Ìdel

dekus

subst. _ *de·kus alm.; også *de·gus Ommers´Ø, Rougsø og MØJy´N. _ genus: fk. alm.; neutr. spor. i MØJy (jf. citat ndf.).

[af uvis opr.; jf. OrdCL.22f.]

 Næste betydning

1) = (skjult) fejl/mangel ved noget [Him´V, Ommers (med tilgrænsende egne af MØJy), Rougsø; se kort]

Tæt afhjemlet

Der er en Dekus ved det, dvs. et eller andet skjult (som ikke må komme frem). Ommers. hun (dvs. den kone en jæger ønskede sig) skulde være ung, men ikke alt for ung, smuk, men ikke alt for smuk; der var immer saadan et Dekus (= Et Men, en Betænkelighed) ved (dvs. ved jægerens ønsker). MØJy´N (Krist.JyF.VI.243).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = genstand, man ikke kender betegnelsen for; tingest, dims [med samme udbredelse] Hva ska den bette dekus bruges til? Him´SV.

 Forrige betydning

3) = underlig person [spor. i Ommers]

deka¡tere	Ìdel
Sidens top