dejsdej·ske

dejse

verb. _ dæj·s/dæjs (K 1.7) alm. (i MØJy vsa. dejs); dÉj·s NVJy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; dæj¶s Mols, Bjerre. _ præt. og ptc.: ´t alm.; (ptc.) dæj¶st NØJy, $Vodder, sideform i MØJy; også ´et (K 6.1) spredt i Ommers, MØJy, SØJy, spor. i MVJy og SVJy.

 Næste betydning

1) = falde (pludseligt) [alm. (dog kun spredt i Sønderjy)] han dÉjst ¡å¶ è ¡s浶 = han faldt (ud) af sengen. $Torsted. æ ska gi dæ ¡jæn¶ te do ¡dæj·sèr = Jeg skal give dig en (dvs. Lussing), saa du dejser. $Vodder. _ (overført:) hañ æ dæjst wæk = han er dejset væk (dvs. faldet i søvn). $Tved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = gå usikkert, slentrende; flakke. han kam dæj·sèn hæn øwèr menèt = han kom dejsende hen over midnat, dvs. kom anstigende ubelejligt _ især, hvis der er beruselse med i spillet. *$Vroue. *HoulbjergH (MØJy). å dæjs = at flakke om, idelig skifte Opholdssted. *$Tise. \ (hertil vel også:) pigen gik så ind og samlede hendes tøj ¨ sammen, og så dejsede de af (dvs. pigen og kæresten) det bedste de havde lært. *Hards (Sgr.VI.134). han dæjst åp iñèn a tæñ§t o¿èt (= han dejsede op, inden jeg tænkte på det), dvs. dukkede pludselig op. *AndstH (Sydjy; F.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = (hænge og) dingle. et frønnet Led, der hang og dejsede faldefærdigt paa sin skæve Stolpe. *Bregend.Sød.I.100.

 Forrige betydning

4) = drive for vind el. strøm [jf. ODS. dejse 1] Deise afsted (eller) Deise fordevind (til søes). *Vends (Melsen.1811). mens a lo ud o æ dyw å dejset å bakeliret, fæk a jen stureste tosk o æ krog = mens jeg lå ude på dybet og dejsede og "bakkelerede" (jf. bakke¡leje) fik jeg en meget stor torsk på krogen. *ØH.1970.100.

dejsdej·ske
Sidens top