dej·rand

dejse

dejs

subst. _ dej¶s _ genus: mask. _ plur.: dej·s el. dejsèr

[1649: hødees, ´dies (= høstak) Vends (JerslevTingb.); jf. vestnordisk des (= høstak); beslægtet med dæs, dysse, indholdsmæssigt også med dås, jf. DF.I.128]

 Næste betydning

1) = aflang kæmpehøj; langdysse; nu kun overleveret som 2.sms.led i højnavne [Vends (±S); se kort; forældet]

Tæt afhjemlet

To mænd kastede (= gravede) i en dejs vesten for Stenum. Krist.DS.III.453. Der er to langdysser på Try hede ¨ de kaldes Dejsen (= dejsene). Krist.DS.III.17. \ også kaldt: lang·dejs. *BørglumH (Vends).

 Forrige betydning

2) = langagtig tørvestak. Var tørvene meget fugtige, rejstes en dej¶s, en lang smal (1 favne bred) stak, som tog samtlige tørv, ca. 3 alen høj. *HornsH (Vends).

dej·rand	dejse
Sidens top