deg
degener| deg | degener |
verb. _ 1.led: de©èn´ $Darum; spor. skrevet *degen´, *dekken´, *dækken´ _ 2.led: ´¡di¶èr/´¡de·è etc. (se ´ere). _ bøjning: se ´ere.
[vel < rigsmål degra¡dere; spor. i SVJy og SønJy]
= afskedige. no æ han bløwen degendiret a si plads = nu er han blevet afskediget fra sin plads. SVJy. \ (overført:) Aa innen a fek Ti aa tænk mæ om, stak han mæ jen lihg i Trynen ¨ Saa bløw a fløjte gal aa saah: nej hold ledt ¨ en Prejst æ lihg godt faa bette te aa dækkendie en Dragon = og inden jeg fik tid til at tænke mig om, gav han mig et slag lige i ansigtet; så blev jeg fløjtende gal og sagde: næh, holdt lidt, en præst er ligegodt for lille til at sætte en dragon på plads. *MØJy (JyUgeblad.I.2.139).
| deg | degener |
| Sidens top | |