David
davre·bed| David | davre·bed |
subst. _ (´re K 6.2:) dåwè(r)/Ádåwè(r) (K 1.9) alm.; dåw· MØJy´NØ og Djurs´N, Mandø; dòwèr NJy, NVJy; også dowè(r) MØJy, Djurs (jf. K 2.4); også dawè/Ádawè (K 1.9) Sønderjy (± Als og Sundeved). _ genus: fk. alm.; mask. Vends, Anholt, $Tved, Samsø. _ plur.: ´e (K 6.4).
[jf. vestnordisk dagverÛr, dõgurÛr (= "dagmåltid", modsat nõttverÛr om "natmåltid", jf. nadver x); alm. (men i egne af Østjy er ordet gået af brug allerede i slutn. af 1800´t.)]
1) = dagens første hovedmåltid; (delvis) varm mad, oftest inkl. søbemad, men ellers forskelligt efter egn, årstid og økonomiske forhold.
1.1) som morgenmåltid (fx efter at man har morgenrøgtet i stalden). Douer ¨ bestaaer i raa Spegeaal eller Spegesild, eller og kogte tørre Sild, som dyppes i Madfit (= »madfedt) eller ¨ lidt Smør ¨; derpaa Øllebrød eller og skaalled (= kogt) Melk, hvori brydes Brød. Schade.46. dòwèr ¨ i Nordthy fx. opstuvede kartofler med terninger af salt kød og flæsk, eller kold byggrød med varm mælk (el.) brødterninger i kold eller varm mælk. $Torsted. Tidligere var Davren Øllebrød uden Sukker og med et Stykke Ostebrød til. Senere fik man Smørrebrød til, og der kom Sukker i Øllebrøden. MØJy. Te Dauer fik vi Roumelsgrøe (= »rugmelsgrød) mæ varmt Øl te, naturlevis mæ fjette Brø ¨ ol de en ku ha (= med »fedtebrød, alt det man kunne spise). SønJy. _ (overført:) han ¡fæk hans ¡dåwè o æ ¡lilè ¡fa (= han fik sin davre på det lille fad), dvs. han blev snydt. VSønJy. _ (talemåder:) Hver baen er it si dower lig = hvert barn er ikke sin davre lig. ØSønJy. at være sin Davre lig betyder: at see ud som man lever til, som Kosten er. VHards (BOlsen.1829). Aññèn Mañ ska ha dæñ fø·st Mañ te hans Dåw·r = anden mand skal have første mand til sin davre (dvs. en kvindes mand nr. 2 får altid fra morgenstunden at vide, hvor godt mand nr. 1 klarede sagerne). Røjkjær.Opt.
1.2) som formiddagsmåltid (idet dagen er startet tidligt med et mindre, koldt måltid; især i høst og høslæt) [spredt i Vestjy, VSønJy, Samsø, spor. i øvrige Jyll; fortrinsvis i ældre kilder] Beboerne her nyde gemeenlig ¨ Frokost (dvs.) Smør og Brød, saasnart de ere opstandne, dernæst Dovre oppaa Dagen, varmt Øll og Brød (= øllebrød) eller varmt Mælk og Grød (= »mælkegrød), med hvad Suul Huset formaaer. AarbHards.1968.39. hjæm· i æ ¡hö§thælèªdaw· å i höst da or vi fro¿kåst om æ må·n, å dåwèr dæ·r mø§t ¡fårªmæjè = hjemme i »højhelligdagene og i høsten, da spiste vi frokost om morgenen og davre der midt op på formiddagen. $Tvis. \ første davre, anden davre = morgenmåltid (jf. pkt. 1) hhv. formiddagsmåltid (idet betegnelsen davre altså bruges om begge). Maaltiderne var Ádåwè, som de (dvs. gårdens folk) fik inden de gik hjemmefra, (og) æ Áa·n dåwè, som de i reglen fik med i marken. *$Rømø.
1.3) som morgenfoder til kreaturerne (sj. også til andre dyr) [spor. afhjemlet] den jænn ow dem stoj mæ et Eg han hoj fonnen i Halmet, da han ga Høwjeren Dowwe = den ene af dem (dvs. karlene) stod med et æg, han havde fundet i halmen, da han gav høvederne davre. Thomaskjær.SVÇ.75. Haar æ Kat faat si Dowwer? = har katten fået sin davre? AarbSkive.1946.43. (parallelt med folks to davremåltider:) Æ kre fær føst douer å anden douer inden di fær vand = kreaturerne får første og anden davre, inden de får vand. SønJy. \ (hertil:) davre·foder = foder til morgenfodring. *Thise.PM.236.
2) = middagsmåltid [syn.: unden]
2.1) som det bringes ud til »høslættere [vel videreudvikling < betydning 1.2, jf. frisisk unnerdauerd (= "unden´davre"), iflg. FanøUgebl. 17/10 1936; VandfuldH´N, (Hards), Fanø´N, Mandø, Ribe; forældet] Ribe (LFogtman.ca.1810). (betegnelsen) Davre brugtes ellers kun om den Middagsmad, der bragtes over til Slettekarlene på Gl.Mandø. Den egentlige Middagsmad fik de først om Aftenen, når de kom hjem. $Mandø. Hards´S (Raunkj.VH.40).
2.2) om egl. middagsmåltid [kystegne ved Skagen og Frederikshavn, Anholt, TunøSg (Samsø); forældet] AEsp.VO. Dauer, der ellers betyder Frokost, bruges hos nogle om Middagsmad. HornsH. Mens de (dvs. brudepar, familie og gæster) var i kirke, stred kokkene hjemme med at lave dååwrend ¨ (denne, dvs.) Middagsmaden bestod af grød og rokker ¨ samt suppe og kjød. Krist.Anholt.106.
| David | davre·bed |
| Sidens top | |