datumdavre

David

mn. _ da·wi Vends; dawè $Vroue, Sall; da·vi MØJy; da·viÛ, da·vèÛ SyJy; da·vir $Tvis; da·vit $Løgumkloster; då·fit Åbenrå.

[spor. afhjemlet]

_ fortrinsvis i flg. forb.: gå ¡om med David = gå rundt som latinskoleelev og synge (Davids salmer) for folks døre (og således tigge fødevarer), jf. ODS. Davidsdegn. *Viborg (AarbSkive.1924.41). _ spille Davids salmer [spor. afhjemlet] (talemåder:) Vi ku høer æ Tænner klapred i hans Mund aa han spelt Davids Salmer mæ hans Knæer, da han krawlt op aa æ Stieg = vi kunne høre, at tænderne klaprede i munden på ham, og han spillede Davids salmer med knæene (dvs. rystede på benene?), da han kravlede op ad stigen. MVJy (RoslevFolkebl. 17/3 1916). Hans Træsker æ saa stuer, te æn ka spel Davids Salmer o æm = hans træsko er så store, at man kan spille Davids salmer på dem (dvs. de flaprer?). SønJy.

datumdavre
Sidens top