Ìdaske
daske·højtid| Ìdaske | daske·højtid |
Se også Ìdaske (verb.)
verb. _ udtales som »Ìdaske.
[< Çdask; muligvis sammenblandet med Ìdaske 2; kun anførte kilder]
= snakke, sludre. Melsen.1811. se å da·sk å snak, de hå¿r hwærkèn huè æ¬èr hå·l = sidde og sludre (el. drive?) og snakke, det har hverken hoved eller hale. Vends (F.). "hanj dasker åp te mæ" (= til mig), fortalte meget Vaas, eller skjældte ud. Vends (Røjkjær.Opt.).
| Ìdaske | daske·højtid |
| Sidens top | |