Çdask
Çdaske| Çdask | Çdaske |
Se også Çdaske (verb.)
verb. _ med sideformen daskie. _ dask/da÷sk/Áda(÷)sk (K 1.8) alm.; da·sk Thy; også daski Djurs, spor. i MØJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; daski $Voldby; (præt.) også daskit $Houlbjerg.
1) = slå, banke [spredt i SønJy, spor. i Nørrejy (og dér muligvis < rigsmål)] æ daskèt ham or¶nlè jen¶ = jeg daskede ham ordentlig én (dvs. et slag). $Aventoft. så kam di ¨ te en gamel hyt å dasket lø¿s åpo ru·Ûen = så kom de til en gammel hytte og bankede (løs) på ruden. MØJy (Efterslæt.244). æ ¡ky¿èr di ¡daskèr mæ djær ¡halèr = køerne slår med halen (for at holde fluerne borte). Hards. (i ed:) Dælen dask mig. SVJy (JJacobsen.B.22). \ (spec.:) Om Øren Kuleren dasket = kuglerne peb om ørerne (på soldaterne). *MØJy (Thomaskjær.SV.29).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = hænge/sidde løst el. uordentligt; dingle; især om tøj [spredt afhjemlet] æ Skjot dasker om æ Lor’ af ham = skjorten hænger løst om hans lår. Aakj.P.56. (»mankepuder mv. skulle anbringes) ¡så¿n te de ¡e§t lå å ¡da·skèÛ = sådan at det ikke lå og daskede. Thy. (talemåder, med varianter:) la daski, sø man¶in, hans pet slæ·ft i hyw¶lè = lad daske, sagde manden, hans pitte (dvs. penis) slæbte i hjulet. $Voldby. Krist.Ordspr.403. (overført:) I kan helsen trov, der var ett nøjj der dasker (= I kan ellers tro, der var ikke noget der daskede, dvs. der manglede ikke noget) / der var en renden med krukker og flasker (under gildeforberedelserne). JCAnd.JF.44. \ (overført) = sløse, være ligeglad [spor. på Als] hañ vi¬ ¡gjæn la Áda·sk = han vil gerne sløse. Alsingerg. ¡slæ èt ¡slaw å la Áda·sk (= slå et slag og lade daske), dvs. være ligeglad. Alsingerg.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slentre; drive. han kam føst dasken hæn¶ ar mæje = han kom først daskende hen ad middagstid. $Vroue. han gor aa daskier, ta sæ ent nue forr = han går og dasker, tager sig ikke noget for. Djurs. (som vbs.:) saa maa I sandeligen til Daskens igen inden det blywer mørkt. KBecker.TK.II.97. \ (også, overført:) haj kam daski åpå Én arm krek = han kom daskende (dvs. ridende langsomt) på en mager krikke. *Grønb.Opt.117. æ möl· gor å daskèr = møllen går langsomt, ujævnt (når der er ikke er sat den rigtige mængde sejl på vingerne). *MorsNH. \ i tryktabsforb.: daske ¡af = daske af sted, fjerne sig [spor. afhjemlet] han daske å¿ mæ´ræm så læµ·, te han bløw wilds = han gik af sted med dem (nemlig fårene) så længe, at han for vild. Djurs (Krist.DS.I.305). no æ hañ ¡åwdaske = nu er han dasket af, gået. AlsOrdsaml.21. _ (overført:) daske ¡hen = dø. Én kov, dÉ daske hÉn jit ÉtÉror = en ko, der døde et efterår. *Grønb.Opt.163. _ daske ¡i = falde, plumpe i vandet. Dej holder aaller! ¨ kom heller tebaeg, du dasker i!" = den (dvs. stigen, der blev lagt ud over tørvegraven) holder aldrig; kom hellere tilbage, du falder i. *Vends (LCRingsholt.TK.48).
4) daske med (nogen). _ a) = omgås kærligt; om børn og kærestefolk [forældet] (hun) gaaer og dasker med Moderen. *Ommers (OBork.1814). _ b) = leve letfærdigt. de dasker med hin anden (dvs. de lever) letferdeligen. *Viborg stift (Gerner.ca.1700).
| Çdask | Çdaske |
| Sidens top | |