dapper

daps

dappers

adj. _ *dappes, *dabbes alm.; dapès HindH (Hards; F.IV.94).

[jf. engelsk dapper (= nydelig, pæn i tøjet); spredt i Thy´M og ´S samt på Mors, spor. i Sall og Hards]

= net, pæn, sirlig (i påklædning). Hun var endda (= vel nok) dabbes i æ Tøj i Daw. Hards. (hun var) møj mi·er (= meget mere) ¨ dap’pes, dvs. forstod at føre og klæde sig (bedre end rivalinden). Nykøbing. (ironisk:) Han ser dappes ud, om Een der er faldet i en Mudderpøl. Sall.

dapper	daps
Sidens top