![]() | ![]() |
verb. _ då÷js/dåçj·s (K 1.7, K 4.4) VendsÌ; dåçj(·)s, dåñ(·)s ØHanH; dåñ·s VHanH; dañ·s, dan·s NVJy, Sall; dañ·s/daçj·s (K 4.4) Him´VÇ; dåñs/dåns/dåçjs (K 4.4) Him´Ø; dañs, dans Ommers´V; då·ns Ommers´Ø, MØJyÈ, Djurs¢; dañ·s Hards; dañs Fjends; då·ñs Sydjy£; da·ñs/Áda·ñs (K 1.7) SønJy´N inkl. Rømø; dañ(·)s/Ádañ(·)s (K 1.7) øvrige SønJyÀ. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også dåj¶sèr Vends; då¶jsèr $Læsø; også då¿nsèr spor. i MØJy; *dåñ¶s MØJy´N; då¿ns $Voldby; *dò¿ñs MØJy´S. _ præt. og ptc.: ´t NordjyÎ, Midtjy{; ´et (K 6.1) $Anholt, $NSamsø, Syd- og Sønderjy; (ptc. med stød:) då¶jst, då¿nst, dañ¶st etc. (analogt med inf.) $Læsø, NØJy, Djurs, MØJy, MVJy´Ø.
\ Ìdog da÷js HvetboH´S, KærH´V; Çspor. også dans; Èdog då(ç)·js vsa. (yngre?) daçjs Hads; ¢dog då·ñs $Anholt, $Tved, Samsø; £spor. også. (yngre?) dañs; Àdog Ádåñ(·)s Als, da·ñs $Fjolde, Áda·ñs Angel; Îvsa. (yngre?) ´et Him´Ø; {vsa. (yngre?) ´et MVJy´S, Ommers og MØJy.
1) = rigsm. saa sat di tit e Diske aa Stuel tesi, aa fæk en Dons som di sjel sang te ¨ snat aal va di ku syng ku di aa dons edde = så (dvs. ud på morgenstunden efter »høstgrød) satte de tit borde og stole til side og fik en dans, som de selv sang til; snart alt, hvad de kunne synge, kunne de også danse til. Als (jf. AarbKult.1900.68). \ faste forb.: danse på højen / på høje = »bakkedans [Samsø] Efterat man ¨ havde været inde i alle Gaardene i hele Byen og danset med Konerne gik Toget ud på Bankerne i Byens Nærhed, her dansede man ogsaa lidt ¨ hvilket kaldtes at "Daanjs aa Höwvi". SSamsø. Sgr.V.143. DSt.1918.119f. _ danse bruden/brudgommen af lag(et). Dansen (ved et bryllup) tog sin Begyndelse med at "Bruden dansedes ud af Pigernes Lag". *AarbThisted.1918.22. Bruden dandses af Lauget, midt imellem Pigerne, der beskytte hende og hindrer Konerne fra at tage hende ¨ Har de fanget hende, føre de hende i Triumph og paasætte hende Konehuen. Nu skal Brudgommen tage hende fra Konerne. ¨ Samme Ceremoni foretages med Brudgommen. *AarbAarh.1919.78. så sku ¡bru¿Ûèn ¡då·ñs mæ ¡bej·ªmåñ¶eñ ¡fest får å bliw då·ñsèn ¡uj¶ a de law, som hon war ¡i¿, så mot hon ¡festèn ¡då·ñs mæ heñè ¡måñ¶ ¡ba·©ªætèr ¨ å ¡de ka¬t di å då·ñs a ¡la·w = så skulle bruden danse med bedemanden først (jf. Ìbede·mand) for at blive danset ud af det lag, hun var i, så måtte hun først danse med sin mand bagefter, og det kaldte de at danse af lag. *$Anholt. _ danse bruden/brudgommen ¡op = danse den første dans med bruden hhv. brudgommen ved bryllupsfesten; hyppigst anvendt mht. bruden [spredt i SVJy, spor. i Hards] JySaml.1Rk.V.105. F.I.176f. bruden skulde jo "danses op", og det var forlængst bestemt, hvem der skulde gøre det, og det var gerne en ældre Broder eller Fætter; men før Bruden kom paa Gulvet, skulde dette fejes, og det skulde »Opvarterne gøre, det vil sige, de skulde danse den første Dans ¨, så først kom Brudevalsen. NørvangH (SVJy). AarbHards.1914.123. då·ñs æ bryj¶ (= brud) åp (dvs., at bruden først danser) med bydemændene ¨ dernæst med brudgommen, så med svigerfaderen, endelig med hendes egen far, tre danse med hver. $Darum. _ danse bruden ¡til = d.s. Skafferen gjorde bekendt, at ingen maatte danse, før han havde danset Bruden til. *Rømø. _ danse bruden til kone, danse brudgommen til mand. Under dansen (dvs. bryllupsdansen) ¨ lister en af de gifte koner sig bag paa bruden med et hovedklæde skjult for uforvarende at sætte dette paa brudens hoved og holde det fast, mens hun overtager dansepartnerens rolle ¨ Naar bruden har maattet danse med klædet paa hovedet, er hun "danset til kone" og ¨ tabt for de unge piger. For brudgommens vedkommende skete det, at tilstedeværende ugifte karle bistod ham i at unddrage sig de gifte mænds forsøg paa at sætte ham mandshuen paa. *Him´SØ. _ danse dronningerne op se konge·dans. _ danse med jomfruen se jomfru x.
2) (overført) = lystre; især i forb. som danse efter ens fløjte, danse over ens pisk, danse ret om [spor. afhjemlet] "Jeg skal lære dig, din Hund, at dandse", siger man endog ofte til en gammel uvillig Hest. Melsen.1811. \ (spec.:) a mot då·ns får æ pisk manè gåµ· (= jeg måtte danse for pisken mange gange), dvs. fik prygl. *Sydjy (F.II.834).
![]() | ![]() |
Sidens top |