dannisdanse

dans

subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.4, K 1.1; i områder med lang vokal (el. ´å´) forekommer spor. (yngre?) rigsmålstilnærmede former med kort vokal (el. ´a´), og omvendt er der spor. i de nørrejyske områder med ´a´ optegnet (ældre?) former med ´å´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: då÷js/dåçj·s/dåjs mv. (K 1.7, K 4.4) Vends; då÷js $Læsø; dañ·s NVJy, Him´V, Sall, Fjends; då·ns/då·ñs (analogt med sing., jf. kort) Midtjy´Ø, Sydjy; da·ñs/dañ·s (analogt med sing., jf. kort) Sønderjy (dog Ádañ(·)s TonalOmr (K 1.7); dåñ·s Als).

\ Ìdog daj¶s HvetboH´S og KærH´V (jf. AEsp.VO.); Çspor. også dåçj¶s; Èogså då¿ns, då¿ñs, dåçj¶s Him´SV; også då¿ñs $Anholt; ¢ikke´lydskrevne former fra dette område afspejler formentlig en langvokalisk form då¿ns; £også do¿ns, do¿ñs spor. i MØJy; Àogså då¿ñs VSønJy´N; Îogså da·ñs $Fjolde.

= rigsm. (om det at danse, om den enkelte dans, spor. også om sammenkomst med dans). Fra Jul til Kyndelmesse holdes om Helligaftenerne Julestue, hvor Ungdommen fornøjer sig med Dands ¨ De fordums Julelege ere afskaffede. Dands er ved enhver Lejlighed Ungdommens kjereste Forlystelse. Schade.Mors.351. I Almindelighed talte man kun om "Dans", då¿ñs, men om ¡fastèªÏaw¶n ¡de kå¬t wi ¡ba϶ = om Fastelavn, det kaldte vi Bal (da var der også Spisning). $NSamsø. Der vankede rigeligt med ¨ Snaps i de Dage, vi tærskede, og der var Dans hver Aften, naar vi kom hjem. Gejlager.NHF.93. dæñ ¡jæn· a è ¡gamèÏ ¡skafèrè sku ¡da·ñs ¡tre¿ ¡da·ñs mæ· ¡bruj¶ = den ene af de gamle Skaffere skulde danse tre Danse med Bruden. $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) Stakked Dands er snart sprungen, siges ved mange Leiligheder, især om et ringe Arbeid, der snart lader sig tilendebringe. Melsen.1811. Hvern der bestiller e Dans, skal betale e Spillemand = den, der bestiller dansen, skal betale spillemanden. Kok.Ordspr.128. \ faste forb.: (overført:) gå/komme bag (ud) af dansen = komme bagefter med noget, "gå nedenom og hjem" [spredt afhjemlet] _ dans med jomfruen se jomfru 4.1.

dannisdanse
Sidens top