dannelig·hed
danning| dannelig·hed | danning |
adj. _ danè/danèt/danèr (K 6.1).
[spor. afhjemlet]
= rigsm. (også med udsporet betydning:) han æ så swæ¿r danèt (= han er så voldsomt dannet), dvs. velbegavet især legemlig. Holstebro (F.). haçj æ mÒj¶ danè (= han er meget dannet), dvs. godt begavet. Vends (F.).
| dannelig·hed | danning |
| Sidens top | |