dalerdalke

dalk

subst. _ med sideformen dalken. _ dalk SønJy´NV, Læsø; *dalken SønJy´NØ, Fanø. _ genus: fk. alm.; mask. el. fem. $Læsø. _ plur.: dal§k $Vodder.

[< dal 2; Læsø, Fanø, SønJy´N; se kort; syn.: dilk 2, dilken 2]

Tæt afhjemlet

= lille hulning (i terræn el. anden overflade). dalk = sænkning ¨ i landskabet, el. i en svajet koryg. $Læsø. de ær æn ¡daÏk i· ¡manèµ = der er en Dalk i Mønningen (tagrejsningen). Dalk kan ogsaa bruges om slejryggede (= svajryggede) Heste: dæñ haj ¡retè æn ¡daÏk i· ¡rø©¶ = den havde ligefrem en Dalk i Ryggen. $Vodder. Et fedt menmneske havde somme tider en fordybning i huden. "Han vasker sig aldrig i den dalken å æ hals." Haderslev.

dalerdalke
Sidens top