dak
Çdakke| dak | Çdakke |
Se også Çdakke (verb.), Èdakke (verb.)
verb. _ da÷k Vends; dak $Læsø. _ bøjning: ´èr ´è ´è
[jf. norsk dialekt dakka (= dække over, klappe til etc.); spor. i Vends (inkl. Læsø)]
= overdække, begrave. i wragstomp, der drywwer i la¶j, blywwer snòò¶t dakke ¡te å sòò¶j = en vragstump, der driver i land, bliver snart dækket til af sand. AEsp.VO. ¡fløjèrèn dakèr sæ ¡te m¶è ¡såj¶ = flynderne dækker sig til med sand (ved at baske sig ned i havbunden, til kun øjnene stikker frem). AEsp.Læsø.
| dak | Çdakke |
| Sidens top | |