Çdaje
daje·bånd| Çdaje | daje·bånd |
Se også Ìdaje (subst.), Çdaje (verb.)
verb. _ udtales alm. som Ȃdaje; skrevet *dejge Vends.
[af uvis opr.]
= banke, slå (nogen) [spor. i NJy] hon ¡dajè ham æn ¡år¶lè ¡jæn¶ (dvs. en ordentlig én) po hans ¡kjæ·bèr = hun gav ham en knaldende lussing. $Haverslev. De (dvs. drengene) ligger ovenpaa ham i en Dynge og dejger Næverne i ham, saa det knaser i hans Ribben. KBecker.UF.I.73.
| Çdaje | daje·bånd |
| Sidens top | |