dag·sætte
dag·vand| dag·sætte | dag·vand |
subst.
[spredt i NJy, MVJy, MØJy og SØJy´N, spor. i NØJy, Djurs og SVJy; syn.: dag·mildning]
= forbigående tøvejr midt på en frostdag, især mod vinterens slutning. (talemåder:) Kvindfolk, Taarer og Dagtø er ikke til at stole paa. Mols. ¡næ§tªfrøst å ¡daw·ªtø¿ ka hwær§kèn løw· hælèr dø¿ = nattefrost og dagtø kan hverken leve eller dø. Skyum.Mors.I.79.
| dag·sætte | dag·vand |
| Sidens top | |