dagsæt·bakke
dag·tø| dagsæt·bakke | dag·tø |
verb.
1) = udsætte, udskyde til næste el. senere dag [spredt i ØSønJy og på Als] de ka idt nytt o dawsætt et = det kan ikke nytte at udsætte det. GramH. (talemåde, med varianter:) eg dagsætter itt’, ligesom e Mand med e Grædende, til e kune var i e Jord, og så kunde han itt’ = jeg udsætter (det) ikke, ligesom manden der ventede med at græde over sin kones død, indtil hun var begravet, og så kunne han ikke. Kok.Ordspr.137.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fastsætte, bestemme dagen (for noget) [spor. på Als] det æ ¡dawsat = sat til en bestemt dag. AlsOrdsaml.
3) (i overtro:) dagsætte brand = sætte brand hen el. væk (i træ, tjørn sten el. lign.), dvs. ad magisk vej forhindre ildebrand; jf. DSt.1909.161f. [formentlig til betydning 1; spredt på Als, spor. på Sundeved; forældet] Var der udbrudt Ildebrand i en Gaard, kunde undertiden en Heksemester dagsætte den i et træ (jf. brand·træ); den standsede da i Øjeblikket, men stod og lurede i Træet, og den brød ud igen, naar det fældedes. Ussing.Als.220. Rundt om paa Als staar en Mængde Træer, i hvilke der er dagsat Brande, og saa længe Træet staar, er Gaardens Ild bundet. SJyMSkr.1943.59. _ (omskrevet:) Herregaarden ¨ er dagsat ved en stor Tjørnebusk = brand i herregården er hensat i en stor tjørnebusk. Krist.DS.NyRk.II.464. \ (hertil:) dag·sat. et "dagsat" Træ = et træ, hvori en gårdbrand er hensat. *SJyMSkr.1943.62. *SJyMSkr.1947.191.
| dagsæt·bakke | dag·tø |
| Sidens top | |