Jysk Ordbog - da (1)

Se også Çda (konj.), Ìda¡da (subst.), Ìdag (subst.), Ìdaje (subst.), £der´ (sms.led)

Ìda

adv. _ a) trykstærke former: da alm.; også da¶è NSamsø (muligvis sammentrækning < da og, jf. EJens.NSams.31); også (ældre) då SSlesv, Als. _ b) tryksvage former: (som sideform i enklise, jf. K 4.1:) Ûa, Û¶a NVJy, dele af NJy og NØJy, Djurs (±NØ, ± Samsø); ra NØDjurs.

[< gammeldansk thâ (betydning 1_4), hhv. gammeldansk thô (= dog; betydning 5_6), idet de to ord synes lydligt sammenfaldet i middelalderdansk, jf. Brøndum´Nielsen.SF.69f.]

Næste betydning

1) som tidsangivelse.

1.1) = dengang [spredt afhjemlet (hyppigst fra Sønderjy´S og ´Ø, vel under påvirkning af tysk)] i si ¡bå·ndèmsªdaw·, da wa æn mæ¬·mè ¡gu¶è = i ens (dvs. mine) barndomsdage, dengang var det godt at få en mellemmad. $Ål. æ ¡fø·st ¡gåµ¶ vi ¡bacht a· ¡në ¡råw, da fæk æn¡væ ¡mañ¶ ¡sjaÏ¶ æn ¡ka·ch = den første Gang vi bagte af den nye Rug, da fik enhver Mand (dvs. hver Person i Huset) selv et Sigtebrød. $Vodder. (når de skulle bruge stof) te Ásæµètöj da farè di è ¡sjeÏ = til sengetøj, da farvede de det selv. $Als.

1.2) = i/til den tid (refererende til forud nævnt tidspunkt, tidsrum, situation) [spredt i Sønderjy og Sydjy (vel under påvirkning af tysk)] a mo¡na·dèÏ skaÏ æ ¡ti·Ïè ¡åp, da skaÏ æ ¡ba·ch = i morgen tidlig skal jeg tidlig op, da skal jeg bage. $Fjolde. te ¡køñ·mès, ¡da¶ ær æ ¡haÏ· ¡fo·rªtí ¡om· = (hvert år) til »kyndelmisse, da er den halve fodertid forbi (nemlig for dyrene, som stod på stald vinteren igennem). $Vodder. så¡læµ· de Ákna·©è, da ¡ho¬èr èt = så længe det knager, holder det. $Øsby. \ nu og da = rigsm. [syn.: »af og til, affen¡to]

1.3) = derpå, så [spor. afhjemlet; især litt.] Saaen gek da en Sommer. Blich.XXVIII.77. Tilløk begønt¶ et da aa hæet = til alt held begyndte det (dvs. regnvejret) så at stilne af (netop som fortælleren er blevet vist ud fra et markedstelt). Johanne.TSM.5.

Forrige betydning - Næste betydning

2) som udtryk for følge el. årsag.

2.1) = så; i så fald [spor. afhjemlet; især litt.] ¡veñªslu·©è _ da ¡blyw¶è di jo så ¡ty§k te di ka ¡snå¿è ¡tremèl = (hvis en og anden ko er) »vindsluger, så bliver de jo så tykke, at de næsten kan trimle. $Ål. han sku ha kommen a Wonnsdæ; da ku ed gon an = han skulle være kommet i onsdags, så kunne det have gået an. Blich.XXX.127. en dreng, der skal sendes ud i ærinde (siger): a mo wol fo mi wan·tè ¡o¿ da føst (= så må jeg vel vel få mine vanter på først, for pokker). Bjerre.

2.2) = i grunden, egentlig [spor. afhjemlet] Hvis der siges: han kommer ikke, kan man spørge: wa¡da = hvorfor ikke, hvad er der da i vejen. $Mandø. Hwa dæ da wa ¡we¶ed mæ¶en, te dæn ku blyw· så hwerlgal¶ å bandsat? = (gad vide,) hvad der i grunden var i vejen med den (dvs. møllekværnen), siden den kunne blive så tosset og bandsat. HJens.HDF.33.

2.3) (i talemåder) = (og) derfor [spor. afhjemlet; forældet] De komme igjen, soj ä Mand, da gau han sin Svin Fläsk = det kommer igen, sagde manden, da gav han sine svin flæsk. SønJy (DVN.1932.100).

Forrige betydning - Næste betydning

3) som udtryk for selvfølgelighed [spredt afhjemlet]

3.1) (i forklaring) = jo, i sagens natur. No gik en, mæn e§t swa¿r læng·, fo en wa da i Gras = nu gik det (dvs. uret, som var blevet smidt mod stenbroen i raseri), men ikke særlig længe, for det var selvfølgelig i stykker. TKrist.BT.7. A ha no aaller hajlt mæ ham, men a tentj, dær skal da jej gaang væ dej føst = jeg havde nu aldrig (før) handlet med ham, men jeg tænkte, at engang skulle jo være den første. Vends. ¡sø¿èn ¡håj· ¡mu¶è è ªno mæ dæm ¡flest å æ ªpi©è, å ¡dæ·ªfu·è ¡bløw¶ di da åsè ¡ve w¶os i ¡fliè ¡o¿è = sådan (dvs. et venskabeligt forhold) havde mor det nu med de fleste af (tjeneste)pigerne, og derfor blev de da også (hver især) hos os i flere år. $Oddense (Ord&Sag.1993.37). \ (spec., ekstremt hyppigt anvendt i folkelig beretning:) om sædvane; især i forb. jo da (jf. Çjo 1). (om hørren, når den havde ligget til tørring:) de sku¬ jo biñès ¡samèÏ jo da å samÏès ¡jæm = det skulle jo bindes sammen da og samles hjem. $Øsby.

3.2) (i beretning el. fortælling:) som markør for noget forventeligt; ofte i forb. jo da (jf. Çjo 1). ¡dæñ¶ dæ mo·rèt sæ ¡bæst, de wa jo a ¡mölè da = (og) den der morede sig bedst, det var jo da mølleren. $Give. (del af eventyr:) mÉn a lu¶ da te, de a væst eñtj hvant løgæl va komÉn frå mÉ = men jeg lod (selvfølgelig), som om jeg ikke vidste, hvordan nøglen var kommet fra mig. Grønb.Opt.143.

3.3) (venligt imødekommende) = sandelig, rigtignok (mv.). de æ ¡da·jt nøÛ¡væñ¶i å ¡go¿ ¡o¬èªre·, læ no ¡kafèrèt fo ¡ti¿ te¶ å ¡sa¬ = det er da ikke nødvendigt at gå allerede; lad nu Kaffen få Tid til at synke. $Gosmer. ¡de ¡wÉl¶ æ Ûa ¡gja·r = (tak) det vil jeg da gerne. $Torsted. ¡do ska ¡daj§t ve ¡styªba¿(r)n = du skal sandelig ikke være (dvs. behandles som) stedbarn. $Vodder. de kund a da ændele gja·n sæj· dæ; mæn et¶ mi·n U¶er ijæn = det kunne jeg da endelig gerne fortælle dig; men ikke mine ord igen! HJens.HDF.14.

3.4) (i indrømmelse) = godt nok; faktisk. æ kå it sæj, æ hæ yñè èn ¨ mæn æ æ hæ¬è it blöwn bè¡lastè mæ·n da = jeg kan ikke sige, at jeg har yndet den (dvs. jeg har ikke kunnet fordrage boghvedegrød), men jeg er godt nok heller ikke blevet belastet med den. $Als. E Pa bette Ky¶er å e Pa bette Stu·d de wa de, di no kri·ged æt¶ter, å we de di sle¶d godt sam¶mel ¨ noed di ed da osse = et par småkøer og et par småstude, det var hvad de nu stræbte efter, og fordi de sled godt sammen, nåede de det faktisk også. HJens.HDF.30.

Forrige betydning - Næste betydning

4) (i formodning) = vel, nok (og i reglen kombineret med et af disse ord) [spor. afhjemlet] de ¡må jo vèÏ da ka la si ¡gø·è = det må jo vel da kunne lade sig gøre. SØJy. ò æ ho da min gaml’ Höll å æ Ho·j, kan æ tænk’ = og jeg havde nok min gamle hue på hovedet, kan jeg tænke. Hagerup.Angel.171. do è dawl et¶ blöwn stok¶èn å èn Howwor¶m = du er da vel ikke blevet stukket af en hugorm? Hards. (spøgende gentaget:) Da sku dovvel davvel da’t te Markind i Daw ? = da skulle du vel da vel da ikke til marked i dag? SVasegaard.Klejtrup.55.

Forrige betydning - Næste betydning

5) som udtryk for modsætning el. modifikation (jf. rigsmål dog) [spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy, spor. i Vestjy] "Dog" kan slet ikke anvendes (i forfatterens østjyske dialekt), men maa udtrykkes med "alligevel" og "da". KrMøller.O.76.

5.1) (i indvending) = ikke desto mindre; i stedet (mv.). "de ¡pa·sèr ¡í, han wÉl ¡sæ·l" _ "da ¡så· han èÛ ¡si¶èl!" = "det passer ikke, at han vil sælge" _ "jamen det sagde han selv!". $Torsted. di va ¡lisè ¡gla·j ¡fø·è da, som di æ è¡daw = de (dvs. folk) var da ligeså glade før i tiden, som de er i dag. $Aventoft. ¡naj· ¡doal, ¡da sku do ha ¡sièn mæ i min ¡oµ· ¡da·w = nej køn (er jeg godt nok ikke længere), så skulle du have set mig i mine unge dage. $Fjolde.

5.2) (i forbehold el. betingelse) = i hvert fald; forudsat. a hå¿r da dawseñs kom· å go¿ (= jeg har da til dagens komme og gå), dvs. lige til dagen og vejen. $Tved. Áhy¬è öwèr è Ádö· mæ Ámæseµ Ása·chè å ªse·r èn Áitj no Áme·è, Áitj i e Ádörns da = hylder over dørene med messingting på, det ser man ikke nu mere, i hvert fald ikke i »dørnset. $Rise. saa en bette Dram te, nære A for ett da foeret = så en lille dram til, forudsat jeg får det for intet (dvs. gratis). Blich.XXVII.154. Hvæ Stro, hvæ Vip bløv pil op, æ Strøels bonnen, va dæ da e en tom Svinsti aa faark et i = hvert strå, hver vippe blev pillet op, »strøelsen bundet sammen, blot der var en tom svinesti at forke det ind i. Ommers.

5.3) (i parentetisk tilføjelse) = forresten; derimod [spredt afhjemlet] Efter at have omtalt, hvor hårdt Børnene blev behandlet i Skolen i Meddelerens Tid, tilføjer han: ¡da kañ di ¡sawt gå i ¡sko·Ï ¡no (= nu, dvs. i vore dage, kan de derimod sagtens gå i skole). $Bov.

Forrige betydning

6) som udtryk for engagement el. holdning [spredt i Nord-, Øst- og Sønderjy, spor. i Vestjy]

6.1) (i forsikring) = rigtignok, bestemt. "så æ ¡do ka¡ski¶è æ ¡sön te Kræ ¡Jænsèn?" _"¡Ja, a ¡æ da!" (hhv.) "Næj¶, a ¡ær e§t, ªda!" = "så er du måske Kristian Jensens søn? _ "ja, jeg er så!" / "nej, det er jeg bestemt ikke!". Hards. Å får wa da venstremaej, hves noen di warre = og far var sandelig venstremand, om nogen var det. Engelund.KletP.I.16. Jøsses næj¶, de æ sommænd manne Daw·, si·n wi håd så¶n nöj hæ·r i Hu¶se, å fo¶r da held¶er et¶, fa· wi ska te¶ å bag te Yw¶l = jøsses nej! det er såmænd mange dage siden vi havde sådan noget (dvs. nybagt »småbrød) her i huset _ og får (det) bestemt heller ikke, før vi skal til at bage til jul. HJens.HDF.12. I ¨ kimpet som næ braa Kaal aa ett da som næ Knejt = I (hjemvendte soldater fra 1864) kæmpede som nogle brave karle og bestemt ikke som nogle »knægte. Jylland.1891.211. Efter at have omtalt, hvor hårdt Børnene blev behandlet i Skolen i Meddelerens Tid, tilføjer han: ¡da kañ di ¡sawt gå i ¡sko·Ï ¡no (= nu, dvs. i vore dage, kan de derimod sagtens gå i skole). $Bov. \ (også:) efterfulgt af henvisning til personlig erfaring. de vi·èr æ da ¡gåt, te ¨ = det ved (husker) jeg da godt, at ¨. Angel. _ (ironisk talemåde vedr. sådan henvisning:) det er både ¡we¶ ò ¡da mæ ¡de (= "véd" og "da" med det), dvs. (det må være) usikkert. JMJens.Vend.256.

6.2) (i opfordring) = nu, for pokker. den utålmodige siger (i kortspil): speÏ da ¡u¿Û _ den anden svarer: ja ja ¨ gi dæ no da sto·ñ (= spil da nu ud! _ ja ja, giv dig nu tid!). $Hundslund. (udsnit af bryllupsdigt:) Tu læ wos saa ossæ da drik, Bønnelil! / saalæng som en Skjelling A eiæ! = lad os så også drikke løs, børnlille, sålænge jeg ejer en skilling. And.GildeÌ.13.

6.3) (i udbrud) = sandelig, sgu. Aae, milde Navn ¨ da trowr a, Worherredød, te hiele Daabjærg brinder (= jeg tror virkelig hele Daugbjerg brænder, sagt i rædsel ved syn af »forbrand). Aakj.P.25. Åå, lille Mand, da wa et wal, do kam, a håe da wan så want få dæ = åh, lille mand, det var sandelig godt, du kom; jeg har virkelig været så bekymret for dig. ABerntsen.Sk.79. ¡da skal ¡a ¡læè jæ ¡te¿è, ¡do komè ¡hjæm¶ ¡hæè ¡næ¿è æ ¡höwtè di ¡bej·sè = jeg skal sgu lære jer til (ironisk for: vænne dig af med), at du kommer (rendende) herhjem, når høvederne de bisser. Sall. \ (også) = dog; jeg skal love for at ... (angivende en overraskende høj grad); især i forb. med Èhvor, som, så, sikke(n). som di ¡da ¡ja·j mæ ¡dæñ¶ sæÏè ªdræµ¶ = hvor de dog jagede med den sølle dreng. $Vodder. Under Fr. 6s ophold i Herning sagde en gammel kone skuffet: Da si¶èr han eñda pi·stèn u¿r (= hvor ser han dog »pisten ud). HPHansen.Opt.

6.4) (i forarget el. opgivende udbrud) = virkelig, dog. æ ¡de no da ¡å èn ma¡ne·è å steÏ dæ ¡såñt an = er det nu da også en Manér at stille dig sådan an? (dvs. opføre dig sådan). $Bov. hwa ¡skal a da gjör ¡we¶ è = hvad skal jeg dog gøre ved det? $Haverslev. \ (spec., i spørgsmål, der fisker efter afkræftelse) = vel. hå Ûo ¡da ¡så¿ Ûe? = har du vel sagt det? do ¡ær ¡í ¡tyw· ¡o¿r, ¡æÛ¶o ¡Ûa? = (du er ikke tyve år,) er du vel? *$Torsted.

d	Çda
Sidens top