Çda¡da
Çdag´| Çda¡da | Çdag´ |
Se også Çdag´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med note), jf. også K 1.1; også (efter vokal:) Ûaw¶ Han; Ûå¿ NVJy; afvigende udtale i »Çgod¡dag. _ som 1.sms.led: se Çdag´, Çdags´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: daw¶i/daw¶in/daw¶iñ 3KønsOmr (K 7.2, dog då¿i, da¿wi $Læsø); daw¶èn øvrige Østjy (K 7.1); (i forb. om dagen:) daw¶èn NSamsø (muligvis opr. en plur.form, jf. Hjorth.NSams.34); også daw¶ènè Bjerre (jf. betydning 10.5.2, og se nærmere i etymologisk parentes ndf.); ("dobbelt genitiv", jf. betydning 1´2:) dawsèns spredt afhjemlet (dog kun spor. i Nordjy); også daw¶sèns spor. i MØJy og SØJy. _ afvigende genitiv: daw¶s $NSamsø; daws $Tved; (i tryktabsforb. som en dags ¡tid, en fjorten dag(e)s ¡tid:) ®daws, ®das alm. (spor. også ®dès); ®dås Thy, spor. på Mors, i Sall og Fjends. _ plur.: daw·/Ádaw· (K 1.3) alm.Ç; da÷w Vends (K 2.6); da·w MØJy (K 2.6), SVJy´S (K 2.6), Fjolde; da· Fanø; også daw spor. i Østjy´M; då·(è) (vsa. yngre da·w, då·w) $Læsø; også (ældre) dawèr (i forb. som o/om è dawèr, jf. betydning 10.5.2) spor. i NVJy, Hards´NV; også (ældre) (nætter og) dawèr (= nat og dag; jf. betydning 1) spor. i NVJy, NØJy; (tryksvagt, i forb. som ¡otte ®dage ¡gammel:) ®da spor. afhjemlet.
\ Ìogså dåw¶/dåw (K 1.1) VSønJy (K 2.6); Çogså dåw· VSønJy (K 2.6)
[formen dawèr (i plur.) kan være dannet i analogi til plur. af aften, nat, morgen, el. være en ældre form svarende til vestnordisk dagar (plur. nominativ); formen om daw¶ènè (i Bjerre) er formentlig en ældre (ikke længere genkendt) sing. bf., forsynet med ny plur.´ el. adv.endelse (jf. om aw§tènè, om mæj(n)ènè = om aftenen, om middagen, etc.), jf. Ord&Sag.1982.45f.; mht. genitiv i adverbiel anvendelse se Ìdags]
1) = den del af døgnet, hvor det er lyst (modsat nat). Te jyvl É davi eñtj òñtj Éj to mørk ÉjÉr = Til Jul er Dagen ikke andet end to mørke Ender. Grønb.Opt.242. de ¡ræ·nèr bòÛè ¡næ§tèr å ¡dawèr = det regner både dag og nat (i længere tid). $Torsted. så sad man her få daw¶i _ kan siges fx. når man bliver forhindret, evt. af vejret, i at gøre noget planlagt. SSams. hañ to daw¶èn mæ sè = han tog dagen med sig (brugte hele dagen til arbejde eller et ærinde). $Hundslund. wi sò¶w te hÒ¶wt òp æ daw¶wi = vi sov til langt hen på dagen. AEsp.VO. knap åp æ daw¶èn = tidligt på formiddagen. $Haverslev. _ (talemåder:) de æ daw¶ te aw§tèn, sin skjæn¶ æ mo·n = det er dag til aften, siden skinner månen. Vestjy (F.). æ daw¶ ær a¬èr så l嵶, næ¿r æ su¶èl gor ni¶èr så ær èt aw§tèn = (selv om) dagen er aldrig så lang, når solen går ned, så er det aften. Vestjy (F.). Nær æ Daww blywer lång, blywer æ Træskuer tång = når dagene bliver lange, bliver træskoene tunge. AarbHards.1930.143. viñèr æ daw· vær låµ· vær æ trå¿j kårt = når dagene bliver lange, bliver tråden kort (dvs. kvinderne får mindre tid til syning etc.). SønJy (F.). i læµèr åp ar æ daw¶ i flièr fræmè = jo længere op ad dagen jo flere fremmede (spøgende ¨ til nyankommende). $Vroue. \ som tryksvag genitiv i mængdeangivelser (for den mængde arbejde etc., der kan udføres på en dag, etc.) [spredt afhjemlet] wi hå¿ så månne das høslæt = så mange Dages Arbejde med at slaa Hø. $Tolstrup. han haj lòw te¶ å ɬ§t èn dås grÒwt i wò kja¿r = han havde lov til at ælte en dags grøft (dvs. så mange tørv, der kan fremstilles på en dag; jf. grøft 2) i vort kær. Thy. En "Das Græt" var et Stykke Tørvejord, 1 Favn bred og 1 Favn lang _ uanset Dybden. Vends. En arbejdsfør Karl maatte paa een Dag kunne slaa en »Demat Eng (12.000 kvadratalen), derfor kaldtes et saadant Stykke ogsaa "en Dags Slæt". RibeAmt.1936.116. \ faste forb. (med "dobbelt genitiv"): dagsens lys/lyssen = dagens lys; dagslys [spor. i Nordjy, spredt i øvrige Jyll] aal det, der bløw rest op ved Dawsens Lys det bløw rejn nied ¨ ved Nættetider = alt det, der blev rejst op ved dagens lys (dvs. om dagen), det blev revet ned ved nattetider (dvs. om natten). Aakj.P.40. de skaÏ ¡nåk kom få ¡dawsèns ¡ly·s = det skal nok komme for dagens lys. $Felsted. _ hver dagsens stund = hver time på dagen. *Aakj.VF.128. _ dagsens vand se dag·vand.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tidsafsnit svarende til et døgn (uden hensyn til om det er lyst el. mørkt). det bliver ¡jeçj¶ da ¡wÉ·r èn i ¡na·n = det bliver én dag værre end en anden, dvs. værre og værre dag for dag. JMJens.Vend.256. de ær boÛè o¿r å då¿ sij·n = det er både år og dag siden. Thy. de ¡ræ·nèr ¡då¿ ¡úÛ å ¡Ûå¿ ¡eñ¶ = det regner dag ud og dag ind. $Torsted. di veñtè ¡smo¿ ¡jen¶ ow ¡da·wèn = de venter små (dvs. nedkomst) en af dagene. $Gosmer. _ (spec.:) stu¶èr daw¶ er en helligdag i høhøstens tid, da egnens ungdom indbydes til at slå og rive ens eng, hvorpå der om aftenen göres gilde for dem. Thy´N (F.). _ (med overført betydning:) de æ it hans gue Daw¶ i Daw¶ = det er ikke hans gode dag i dag, dvs. han er ikke i godt humør. MØJy. a ska nåk go æ då¿ åp mæ dæ = jeg skal nok gå dagen op med dig (dvs. hamle op med dig). $Vroue. _ (talemåder:) Æ Kvendfaalk mo raah jen Daa i æ Ugh, men de mo et ver hva Daa de ær = kvindfolkene må råde (= bestemme) én dag om ugen, men de må ikke vide, hvilken dag det er. Aakj.VF.118. Manne sørrer for den Daw, di åller sier = mange sørger for (dvs. er bekymrede for) den dag, de aldrig ser (dvs. gør sig unødige bekymringer). AarbHards.1930.140. Jæn Daw aa baahg aa manne Dahw aa smaagh = en dag at bage og mange dage at smage (dvs. det som umiddelbart er en glæde, kan man komme til at fortryde længe senere; muligvis med sigte på uønsket svangerskab). Ussing.Erritsø.186. \ faste forb. med "dobbelt genitiv": dagsens brød. di ku et ¡tièn te ¡dawsèns ¡bre¿ = de kunne ikke tjene til det daglige brød. *$Tved. _ dagsens komme = det daglige udkomme [spredt i Nord-, Midt- og Sydjy] di t浧kèr kon o daw¶ o dawsèns kom· = de tænker kun på det daglige udkomme. $Darum. _ hver dagsens dag (etc., i rent forstærkende anvendelse) se dagsens. \ faste forb. i øvrigt: i dag (og lign. enkle tidsangivelser) se pkt. 11. _ den ¡dag i ¡dag / i ¡morgen, i ¡morgen den ¡dag = rigsm. _ den ¡dag, i ¡dag er = (endnu) den dag i dag [spor. i Nord- og Midtjy (bortset fra nedennævnte citat kun i optegnelser ved Krist.)] dæñ daw¶, i daw¶ ær, hå dæñ¶ slaw fesk naw¶n o strij¶lèr = den dag i dag har den slags fisk navn af striler. Kvolsgaard.F.29. (hertil, vel forvansket:) i Daa den Daa er kalder (vi) den Stej for Haagbrow = den dag i dag kalder vi det sted for Hagebro. Aakj.P.21. _ i ¡morgen ¡dag = straks i morgen. *$Ræhr. de skal æ åsè gyèr i må· då¿ = det skal jeg også gøre i morgen den dag (dvs. uden yderligere opsættelse). *$Agger. *Sall (F.IV.307). _ en dags ¡tid. a) = tidsafsnit af ca. en dags længde (og tilsvarende i plur.). ¡så ¡lå· èÛ èn dås ¡tí i¡jÉn = så lå det (dvs. hø, efter at det var vejret og vendt) en dags tid igen. Thy. han ¡komèr åm¶ èn òtès ¡tí = han kommer om en uges tid. $Torsted. (hertil også:) daws¡ti = et Arbeide der kan gøres i en Tid af en Dag. *Sundeved. _ b) = en dag i nær fremtid, ved lejlighed. mo a ¡kom i daws ¡ti¿ = må jeg komme en eller anden dag. *$NSamsø. *Vends. _ c) = "forestilling" [spor. i Vends] (evt. opfattet som sms.:) de war i festli dastiej, næer grijsi sku å mæ lywwe = det var en festlig lejlighed, når grisen skulle af med livet (dvs. slagtes). Engelund.KletP.II.20. _ dén af dage. de blywèr itj dæñ¶ òw da·w = det bliver ikke den af dage, dvs. det bliver ikke med det første. *MØJy (F.IV). _ i dag jamling (= i dag om et år) se jamling x. _ ikke i brå dage (= ikke foreløbig) se Çbrå. _ ikke passe hverken dag el. dags (= være helt forkert) se Ìdags. _ (til) daglig dag (= til hverdag) se Ìdaglig 1.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = drægtighedsperiode, rugetid. [spor. i Nørrejy (i sing.), spor. i SVJy og SønJy (i plur.)] æ då¿ æ uw·Û mæ æ hø·n i då¿ = dagen er ude med hønen i dag, dvs. rugetiden er forbi. Skyum.Mors.I.94. (om ko:) hwil§tè ær dæn kreµèlhwoñè hiñè daw¶ u·r = hvornår er den »kringelhornedes dag ude (dvs. hvornår skal den kælve). $Vroue. \ (om kvinde:) gå uden dage = vente nedkomst når som helst [spor. i SønJy] Manden vilde imidlertid endelig hjem: hans Kone gik "uden Dage" (urren Daw dvs. højfrugtsommelig), sagde han, og han skulde hjem, om saa Fanden skulde føre ham hjem. SvGrundtv.GlM.III.149.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = daggry; dagslys [spor. afhjemlet] daw¶èn brækè ve fi·ti¿èn = dagen brækker (dvs. det bliver lyst) ved firetiden. $Hundslund. Nur ¨ dæ va ki å å vog hil e nætt, va gon hjem, ¨ men di kam teste ijen, da de bløv då = nogle, der var kede af at våge hele natten, var gået hjem, men de kom til stede igen, da det blev lyst. AarbThisted.1946.382. mæns dawi ær èpå hemlèn = mens dagen er på himlen (dvs. mens det er lyst). Vends. ¡de ka wi ¡bÉjèr ¡sí ¡te¶ å ¡gyèr we ¡då¿è = det kan vi bedre se til at gøre ved dagslys. $Torsted. de gry¿r a æ daw¶ = det er ved at blive lyst. $Agerskov. _ (talemåder, med varianter:) de blywèr a¬èr daw¶, næ¿r staklèr ska te mær§kèñ = det bliver aldrig dag, når stakler skal til marked. $Darum (jf. F.III.531). de hår eµ nø¿, dær komèr flièr da·w å æ ø·stèn = det har ingen nød, der kommer flere dage i østen (dvs. i morgen kommer der atter en dag). $Darum. \ faste forb.: syv stunder før dag = længe før det bliver lyst; (overført:) alt for tidligt [spor. afhjemlet] Di kam ¡åp ¡syw¶ ¡stå·n ¡fönèn ¡daw¶ = de stod op syv timer før daggry (underforstået: før almindelig skik og brug). $Haverslev. no ska vi da it kåm syw¶ sto·ñ fa· daw¶, vi æ føst båjèn te klåkèn trej¶ = nu skal vi da ikke komme for tidligt, vi er først indbudt til kl. 3. $Hundslund. _ komme for ¡dagen, komme for en ¡dag = blive kendt, blive åbenbart, blive synlig [spor. afhjemlet] de blöw bråµèn (= blev bragt) få daw¶ o¬· teµ¶ komè få daw¶i omsijr = alting kommer for dagen med tiden. Vends (F.). når man vender Øjnene så komè dè ¡vi·è få·n ¡daw = så kommer det hvide for en dag. $Bov. _ dagen er i skorstenen = det er lyst [spor. i MVJy] (man) kaldte på folkene således: I ska åp fålk, æ daw¶ æ i æ skåstin! Antagelig et gammelt udtryk fra den gang, man fik lys i rummet fra lyren. Hards´NV (HPHansen.Opt.). _ hverken kunne se/kende dag eller dør (fordi det er bælgmørkt). *Vestjy (F.). *SønJy (F.III.30). *Feilb.FH.152. _ hverken have vej eller dag se vej x.
Forrige betydning - Næste betydning
5) (i plur.) = tidsafsnit, periode, livsalder. hanj wa hæls æn skön påµ nåk i di oµèr da·w, ¨ da wa dær ¡ålstèns ko¡mæs i ham = han var ellers en skøn nok pung (dvs. fyr) i de yngre dage, da var der altid kommers i ham. Vends (DF.X.120). di æ ¡frò· djæ ¡bæ·st ¡då· = ovre deres bedste alder. AEsp.Læsø. Gjø jer Höns no Eg¶ i di hæ· Daw· = lægger jeres høns nogle æg i de her dage (dvs. for tiden)? HJens.HDF.23. a ær ¡pæµ·ªar¶m í¶è daw· = jeg er pengearm i dagene, dvs. har ikke mange penge for tiden. $Vroue. (talemåde:) Ond Daw o gue Daw er lig lång, nær di er henn, men di er et lig nemm å få Ænd o = onde dage og gode dage er lige lange, når de er forbi, men de er ikke lige nemme at få ende på. AarbHards.1930.144. \ faste forb.: alle dage. a) = altid [spor. afhjemlet] æ ¡frø· vå jo ¡å¬· ªdaw· ¡dy·t = Frøet (dvs. Hørfrøet) var jo alle Dage (dvs. altid) dyrt. $Bov. de fo hañ mænsèÏ å¿ å¬· hans daw· = det får han men af altid. $Jelling. _ b) = i det mindste [spor. i Midtjy´Ø] ær èt itj bÉjè, så ær èt å¬ da·w lisè gåt = er det ikke bedre, så er det i det mindste lige så godt. MØJy´S (F.). NChristians.NPW.104. _ alle sine dage = altid [spor. i Nordjy] de hå ¡a¬· si ¡daw· wæt ¡skik, te ¡fòlk ¡re·st dæm, når è ¡præjst gik po¶ è ¡prɧkªstu¶èl = det har altid været skik, at folk rejste sig, når præsten gik på prædikestolen. $Torsted. _ nu til dags, nu om/til dage = i vore dage, i nutiden [spor. afhjemlet] ¡no te daws ªbruchè èn ¡mi·st Áky·f¡töj = nu om dage bruger man mest købetøj (modsat hjemmevævet). Als. _ før om dage = før i tiden [spor. i Midtjy og SVJy; syn.: førom·goddage] fa· om ¡daw· da ¡wå¿èt ¡añèªle¿ès = før da var det anderledes. $Ål. _ før i (sine) dage = tidligere [spor. i Midtjy og SVJy] a kjæ·ñ ham fræ fa·r i daw· = jeg kendte ham fra tidligere. Skautrup.H.II.81. i æ boñ· a sår¶n èn s浶 hår dæ fa·r i daw· wan ljöµ¶ = i bunden af sådan en seng har der før i dage været lyng. Hards. _ ikke ¡end om dage = ikke endnu [spor. i Nørrejy; syn.: Ìend 1 (forb. ikke end)] I er wal entj fare æ·çj om da·w? = I er vel ikke færdige endnu? Vends. AEsp.VO.I.152. _ komme af ¡dage, tage sig (selv) af ¡dage = rigsm. _ være ¡af de dage = være forbi. de· ¡ow di ªda·w, ¡dæçj¶ ¡ti¿ æ få¡bi¿ = det er afe de Dage, den Tid er forbi. *$Gosmer. *SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = henstand, udsættelse (med betaling el. arbejdsydelse); kun i forb. bede/få dag [spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder] Milling.1829. di komèr 嬷 te Las Krestjan å wel bÉ daw¶ = de kommer alle til Lars Kristian (dvs. sognerådsformanden) og vil bede om henstand (med betaling til kommunekassen). $Agger. Blich.EB.24. De¶ É dæ daw¶ o¿ (= det er der dag på), dvs. det kan vente, der er længe til. SØJy. (talemåde:) Det er der Dag å ligesom å Jens Plats Død. Kok.Ordspr.130.
Forrige betydning - Næste betydning
7) gøre dage = yde arbejde et antal dage [spor. i NJy, NØJy og på Als; forældet] vi johr tov Davv faa hvae Bie, vi hah dem, aa saa hjalp vi hverajer aa brækk Hien = vi arbejdede to dage for hvert bed (jf. Ìbed 2), vi havde dem (dvs. trækdyr, der var lånt), og så hjalp vi hinanden med at brække heden (jf. brække 2). CJRLund.TN.8. AEsp.VO. AEsp.Læsø. ¡kå·lèn di hè ¡gjåw¶ ¡træsins¡tyw· ¡daw· po ¡wæj¶èn = karlene de havde gjort 60 dage på vejen (dvs. 60 dages snekastning). $Storvorde. Ussing.Als.98.
Forrige betydning - Næste betydning
8) give nogen en god dag (og en glad aften) (el. lign.) = blæse vedkommende et stykke (som udtryk for ringeagt) [spredt i Nørrejy] wel do ¡ejk æn ¡gu¿ ¡daw¶ = vil du ikke rende og hoppe. $Haverslev. "Aa gjord’ a ett en gued Daa!" = åh, gjorde jeg ikke en god dag. Aakj.VF.101.
Forrige betydning - Næste betydning
9) ligne én op ad dage (el. lign.) = have stor lighed med, ligne til forveksling [egl. < ældre dansk oppedaget (dvs. som om vedkommende selv var fremmanet, genoplivet), jf. ODS.II.425; spredt i Nørrejy] hañ lejtè hañs ¡få¿è ¡åp å ¡daw¶èn = han ligner sin far op ad dage. $Hundslund. \ (også:) være én op ad dage = d.s. [spredt i Sønderjy, spor. i øvrige Jyll] de è sin ¡mo·è ªop a Ádaw· = det er moderen op ad dage. $Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
10) en god dag med et hul i. æn gu¶è daw¶ mæ æn hwòl i¿ = et toppet stykke hvedebrød med hul igennem, der for en 30´40 år siden alm. solgtes i Ribeegnen. *$Darum (F.). *MaltH (SVJy).
11) i enkle tidsudtryk.
11.1) i dag. _ a) = rigsm. (om nærværende dag). _ b) = nu; nu om dage [spor. afhjemlet] de· dè ¡enè dè veÏ væ ¡ve iªdaw = det er der ingen, der vil være ved (dvs. indrømme) nu om Dage. $Emmerlev. \ faste forb.: i dag otte dage = om en uge [jf. FestskrHjorth.374ff.; spor afhjemlet] di ¡hæÏ·sèt jo fra· ¡brø·©om å· ¡bruj¶, om di ve¬ ¡kom· te ¡brå¬op i ¡daw¶ ¡å·t ¡daw· o klåk ¡ni¿ = de (dvs. indbyderne til bryllup) hilste jo fra brudgommen og bruden, om de (dvs. de indbudte gæster) ville komme til bryllup i dag otte dage klokken ni. $Vodder. _ i dag morges (= i morges) se morgen x. _ i dag tidlig (= i morges) se tidlig x. _ i dag jamling (= i dag om et år) se jamling x.
11.2) om dag = om dagen (modsat natten; jf. betydning 1) [muligvis under påvirkning af tysk am Tag; jf. Ord&Sag.1982.42; Sønderjy, spor. i SVJy] VincP.23+55. De è ¡var¶m om ¡Daw, mæn de ¡frys om ¡Nat = Det er varmt om Dagen, men det fryser om Natten. HostrupD.II.1.86.
11.3) om dagen / om æ dag (K 7.1, den første form dog også i SØJy´Ø, muligvis som rest af efterhængt artikel, jf. Ord&Sag.1982.45f.). _ a) = i dagtimerne [jf. betydning 1; Nørrejy, spor. i Sønderjy´NØ; syn.: på æ dag (i pkt. 11.5 b)] om de wa æ§ ¡añ om ¡daw¶èn de ¡töj· så kå¬ vi èt ¡dawªtø¿ = hvis det kun var om dagen, det tøede, kaldte vi det dagtø. $Give. om ¡daw¶ènè = om dagen (i modsætning til om aftenen). $Bjerre. _ (spor. også i plur.:) han ¡wo·©èr åm è ¡næ§tèr å ¡sòwèr åm è ¡dawèr = han våger om nætterne og sover om dagene. $Torsted. Aam e Daver er æ et hjæmme, ¨ men aam e Nætter, saa skal æ nok komme aa vær ve dæ = om dagen(e) er jeg ikke hjemme, men om nætterne, så skal jeg nok komme og være hos dig. Fylla. 29/5 1875. _ b) = hver dag, pr. dag [jf. betydning 2; Østjy (± SØJy´S), NVJy, Sall, Fjends, Hards´N, spredt i øvrige Hards, spor. i SVJy; se kort; syn.: på æ dag (i pkt. 11.5 a)]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
æ kam ¡te¶ å ¡mal·k ¡ò§t ¡këèr ¡tow¶ ¡gåµ· åm è ¡Ûå¿è = jeg kom til at malke 8 køer 2 gange om dagen. Thy. haj fæk 50 øre om davvi fraa dej føst November te dej føst April = han fik 50 øre om dagen fra den 1. november til den 1. april. Vends. (spec.:) huñ· gjÉr i å ho¿r èt òm daw¶èn = hvordan går I og har det til jævnshold. MØJy (F.).
11.4) om æ dag før/efter, om dagen efter = dagen før/efter [spredt i Thy og Sall, spor. i Bjerre] wi kyr ¡såm·ti è ¡row ¡eñ¶ åm è ¡då¿ ¡æ§tèr, wi haj ¡hÒ·stèÛ èÛ = vi kørte sommetider rugen ind dagen efter, vi havde høstet det. $Torsted. \ (også:) om dag i¡for/¡efter = d.s. [spor. i SSlesv]
11.5) på æ dag. _ a) = hver dag, pr. dag [Hards (dog kun spor. nord for Storåen), SVJy, SØJy´S, SønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige SØJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
hu(r) ¡møj¶ ka do få¡tièn o æ ¡daw¶ = hvor meget kan du tjene om dagen. Hards. nær vi kåmèr øw¶èr kjörèmès, så mi¬èr æ su¿èl jæn¶ g嵶 o æ då¿ = når vi kommer over kyndelmisse, så milder solen en gang på (= om) dagen, d. v. s. så får den så megen magt, at den kan smelte (det øverste lag af) sneen. Skautrup.H.I.102. _ b) = i dagtimerne [muligvis på basis af betydning a; spredt i Hards´S og SVJy´N]
11.6) den/hin anden dag = forleden dag [jf. Çanden 3; spredt afhjemlet (undt. i Thy)]
11.7) sidste dag (= i går) se sidst x.
| Çda¡da | Çdag´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}