døds·dag
døds·fagter| døds·dag | døds·fagter |
adj. _ døsèns alm.; dösèns GørdingH (SVJy); dø¿sèns $Darum; desèns, (yngre) deÛsèns $Tved.
1) = nær ved at dø; dødssyg; i livsfare [spredt afhjemlet] en¡hwæ¿r ka sí han ær døsèns = enhver kan se, han er døden nær. $Vroue. hun æ ¡døsèns, hun ka ¡í ¡öwèlöw· de ¡hæ ¡Te¡fæld· = (hun) ligger for Døden, hun kan ikke overleve dette Tilfælde (dvs. sygdomsangreb). HostrupD.II.1.106. (i trussel:) kommer haj teba·©, er haj døssens = kommer han tilbage, er han dødsens. AEsp.VO. _ (spec.:) haçj æ ¡døsèns (¡maç¿j) = han er dødens (mand), dvs. dødssyg, siges oftest, når faren er mere indbildt end virkelig. JMJens.Vend.166.
2) (som adv., forstærkende) = meget; oftest i forb. dødsens bleg/ræd/syg/træt el. lign. [spor. afhjemlet]
| døds·dag | døds·fagter |
| Sidens top | |