døds´
dødsens| døds´ | dødsens |
subst.
[syn.: døde·dag]
1) = den dag, en person dør. (talemåde:) Der kan enneg (= ingen) prises lykkeleg för der (= deres) Dødsdag. Kok.Ordspr.80.
2) = årsdag for dødsfald [spor. afhjemlet] i daw¶ hå¶r vi mi mu¶ès ¡døsªdå¿ = i dag er det min moders dødsdag. $Vroue.
| døds´ | dødsens |
| Sidens top | |