død·kuller

dødning

død·kød

subst. _ afvigende 1.sms.led: dø·´ $Læsø, Hards og SVJy; Ádöj´ Als.

[spredt afhjemlet]

= dødt kød (jf. Çdød 1.1 slutn.). Dær æ goæ Døtjö i Soræ = der er gået dødt kød i såret. Vends. døkjør, ufølsomt Kød i en Byld. GramH. \ (spec.:) om tandkødssygdom hos hest. *Him.

død·kuller	dødning
Sidens top