døde·manddødemands·hus

dødemands·bjerg

subst.

[spor. langs Vesterhavet i MVJy og SVJy]

= klit, hvor (ilanddrevne) lig begraves; også anvendt som stedn. (ved stranding i tidligere tid dræbte klitboerne undertiden overlevende, ilandkomne søfolk og begravede dem i) "Dødemandsbjærget", som en saadan Klit med Lig endnu kaldes i Folkemunde. Alle Dødemandsbjærge langs Vesterhavet er selvfølgelig ikke opstaaede ved Forbrydelse. Mange af dem stammer fra dette Aarhundreds (dvs. 1800´tallets) Begyndelse, da to engelske Orlogsskibe strandede ved Bovbjærg og mange Hundreder af Mennesker druknede og drev ind sønden for Strandingsstedet. MylErich.V.41.

døde·manddødemands·hus
Sidens top