dødelig
dødemands·bjerg| dødelig | dødemands·bjerg |
subst. _ med sideformen død·mand. _ 1.sms.led: dø·´ $Erslev, VHorneH; (rigsmålspåvirket:) dø·Ûè´ $Læsø. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®mañ Vestjy (F.), Thy (F.), $Torsted.
1) = død person; lig [spor. afhjemlet; syn.: dødning 1] (i formular læst over tilskadekommen person:) æ du ¡fjæseµªstokè (el. ¡ho·wòrmªstokè), ¡de skal ¡fa·l på ¡dø·Ûèmåjs ¡bji¿n = er du fjæsingstukket (el. hugormstukket), det (dvs. giften) skal falde på dødemands ben (og dermed uskadeliggøres). *AEsp.Læsø. \ bære dødemand / død mand til grav = navn på leg [jf. Çdød 1.1; spor. afhjemlet] (i remse:) bær dø·mañ te graw, / le© æn sti¶èn o hans maw·, / o læ ham dæ·r le© i fjòw§tèn daw· = bær dødemand til grav, læg en sten på hans mave, og lad ham dér ligge i fjorten dage. Vestjy (F.). Krist.BRL.224f. DanmSanglege.246f.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ilanddrevet lig; strandvasker [spor. i Vestjy; syn.: dødning 2] (der) var kommen 82 "døde Mænd" staar der i Retsprotokollen (om stranding 1812), det er nu Skriverens Opfattelse af Dialektordet "Dø¶mænn" for Lig. HusbyKlit.VI.54.
3) = spøgelse, genganger [syn.: dødning 3] (også) Hav og Fjord (har) sine natlige Væsener, ¨ Nøgenmanden, Dødmanden, Natkrejleren ¨ træde her op som mystiske Personer, der ¨ ofte skal have Indflydelse paa (fiskernes) timelige Vel og Lykke. *ØHanH (Krist.DS.NyR.II.100).
| dødelig | dødemands·bjerg |
| Sidens top | |