Ìdæmme
dæmme·fuld| Ìdæmme | dæmme·fuld |
Se også Ìdæmme (verb.)
verb. _ dæm·/dæ÷m (K 1.3) alm.; også dæm¶ $Børglum, KærH (Vends). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; dæ÷mt hhv. dæm¶t Vends.
[muligvis < Ìdæmme]
1) = fylde (på); dænge til, overhælde; dynge op [spredt i Vends´S og Hards (±SØ)] Haj dæmt Kò¿ræ fu¿l å Wò¿j (= han hældte karret fuldt af vand) ved hurtigt at fylde det ved Hjælp af Spande. Vends. Haj dæmt en orntle masse saalt paa hans melmaer = han hældte en ordentlig masse salt på sine mellemmadder. Vends´S. Haj dæmt så manne nig op te dæj dæ sku ta frå, te haj bløw begrawe = han dængede så mange neg op til den, der skulle tage fra, at han blev begravet. Vends´M. Hun dæmet orenle op o hans tallerken = hun dængede ordentlig op på hans tallerken. Hards´V. med det samme dæmmer han den kogende tjære over dem (dvs. nogle harer), så de foer ud i huj og hast. Hards (Krist.DS.VI.2.98). _ (spec., om forhøjelse af terrænet ved påfyldning af jord:) dæmme en vej, (dvs.) forhøje den ved påfyldning af jord o. l. Hards´N (JySaml.1Rk.VIII.269). Saa vilde Manden til at bygge en ny Stald, og vilde da tage (jord) af Højen og dæmme under den med. Sall (Krist.DS.NyRk.I.118).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = svire. *Vestjy (F.). \ (hertil:) dæmme¡ri = fylderi. de æ nåt dæmè¡rij¶ o sej hæ·r o dre§k fræ aw§tèn o te må·n = det er noget fylderi at sidde her og drikke fra aften og til morgen. *Vestjy (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = slå, støde (hurtigt og voldsomt) [spredt i Vends (± DronninglundH), spor. i Han, Thy og Hards´N] "Dæm no te!" raabt a. "No skuel haj entj jaen faa Stoij te aa law flier Krøblinger dæj Gaang = stød nu til (med kniven)! råbte jeg; nu skulle han (dvs. grisen, der skal slagtes) ikke gerne få lejlighed til at lave flere krumspring den gang. Thise.LL.22. hanj dæmmt Stvoll i Nakkenj aa ham = han slog stolen i nakken af ham. Lars.Ordb.41. Haj dæ·mt kløø¶ri imå joo¶ren, saa de sla¶st i ham = han hamrede fyren imod jorden, så man hørte en slaskende lyd. AEsp.VO.III.312. \ dæmme en person én = slå til vedkommende [syn.: Ìdænge 2] sont i Bingel ku jo ¨ dæm ham jen i Nies aa Muj, e´en haj ku faa Maan te aa wærre sæ = sådan en lømmel kunne jo give ham én i næse og mund, inden han kunne få lejlighed til at værge for sig. Thise.LS.II.229. a dæ·mt ham jæn¶, så haj stÒw¶ ba¶g øw¶wer = jeg gav ham én, så han faldt bagover. AEsp.VO.
4) dæmme ned = regne, sne voldsomt [Hards, SVJy´N, spredt i Vends´M, spor. i øvrige Østjy og i øvrige MVJy; se kort; syn.: Ìdænge 3]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det dynger nier, det demmer nier! / det stroler nier, det stremmer nier! / Worhæhr, sikken Himmerigs vejle = det dynger ned, det dæmmer ned! det stråler ned, det strømmer ned! Vorherre, sikken et himmerigsvejr. Noe´Nygård.P.53.
| Ìdæmme | dæmme·fuld |
| Sidens top | |