dæleme
dæling| dæleme | dæling |
adj. _ med sideformen dænens (jf. dæleme). _ dÉ·lèns, *dænens Vends; dæ·Ïèns MØJy; dænèns $Erslev. _ forstærkende form: *dælenste
[< djævel (i bf. genitiv); spor. i Østjy, desuden $Erslev]
= pokkers. Der er dænens langt til København. OlesenLøkk.PD.200. de wa mi bejstemower, hun had no dælenste drengeknæjt = det var min bedstemoder, hun havde nogle pokkers drenge. MØJy.
| dæleme | dæling |
| Sidens top | |