Ìdægger

dægget

Se også Ìdægger (subst.)

Çdægger

subst. _ d橶è

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med Ìdægge; kun optegnet i værker af PJæger. samt af F. i samme egn (MØJy´NØ)]

_ kun i flg. forb.: gå i ¡dægger med (nogen) = gå i spænd med, kunne begå sig mellem. Hun wa baarre frannere aa røhaarret, men næh hun wa klej i Fløjel aa Selki, bilt hun sæ ind, hun ko go i Dægge mæ noue Grevinn = hun var både fregnet og rødhåret, men når hun var klædt i fløjl og silke, bildte hun sig ind, at hun kunne hamle op med enhver grevinde. PJæger.IF.21.

Ìdægger	dægget
Sidens top