dægge·lam
Çdægger| dægge·lam | Çdægger |
Se også Çdægger (subst.)
subst.
[af uvis opr.; muligvis forvansket navn på djævelen (jf. dægen); spor. i ældre kilder fra Vends´N]
_ kun i flg. forb.: ride til dæggers = ramle ned, styrte sammen. Melsen.1811. (talemåde:) Åsè e Tjæ·rkspi¿r (= også et kirkespir) ka rij te Dæ©èrs. (Degeren er Navn paa Djævelen. Betydningen er altsaa, at ogsaa den fromme kan synde). AarbVends.1932.311. \ (hertil vel også:) tage til deggers = fare over Hals og Hoved afsted (jf. dægen, forb. tage til dægens). *Melsen.1811. Moweren snakket baarre i Hægger aa Dægge = moderen snakkede op ad stolper og ned ad vægge (?). *PJæger.G.36.
| dægge·lam | Çdægger |
| Sidens top | |