![]() | ![]() |
Se også Ìdos (subst.), Çdos (subst.), Èdus (subst.)
subst. _ med sideformerne dojs(e), dos(se). _ do¿s Thy (dog doj·s ´S); doj¶s Sall, FjendsÌ, Hards´NÌ; *doss Him´SV, Ommers. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: (som stednavn:) du·st NørhaldH (Ommers). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (vel med tab af stød:) *daaes Diørup.ThistedAmt.42.
\ Ìdog mange steder do¿s som yngre form (jf. AarbSkive.1914.21), rimeligvis på grundlag af skrivemåden Dagbjerg Dos, se ndf.
[1638: does, dus, daass Thy (Præsteindb.I.45+47+53+54); jf. svensk dialekt dös; beslægtet med dysse, dorris, fjernere også med dejs, dæs; Thy, MVJy´Ø, Him´SV, Ommers´NV; se kort]
![]() | ![]() |
= aflang kæmpehøj; bevaret som sms.led i højnavne mv. En Daas ¨ et Offersted eller opkastet Jord´vold fra Oldtiden. KAagaard.Thye.242. der var ogsaa en bitte Dojs paa dette Sted forhen, og saa blev den jævnet (af hensyn til jordens opdyrkning). Sall (Krist.JyF.VI.22). Du kommer saaledes atter ud i den sorte Hede, et Stykke forbi tvende Dosser, hvis Betydning hverken du eller Rudbek kjender. Blich.VI.153. \ Daugbjerg Dås, en stor høj i DaugbjergSg (FjendsH); overtroen har knyttet såvel trolde som skatte til denne høj, jf. bl.a. Krist.JyF.IV.20, VIII.12, Krist.DS.I.208+III.46; højen er hyppigt omtalt af både Blich. og Aakj., hos førstnævnte oftest skrevet Dagbjerg Dos. \ Mads Dos, hovedperson i en yndet Blicher´vise (Blich.XXVIII.77), har fået sit tilnavn efter Doss´Høj i TorningSg (LysgårdH), jf. Aakj.StStB.II.175.
![]() | ![]() |
Sidens top |