Ìbytte
bytte·bær| Ìbytte | bytte·bær |
Se også Ìbytte (subst.)
verb. _ byt/by÷t/by§t/Áby(·)t (K 1.4) alm.; bit $NSamsø, $Tved. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: u.end. alm.; bytè Læsø, NØDjurs; by§tè Him´V; bytèt Rømø, sideform i Ommers og MØJy´N. _ ptc.: byt alm.; bytè Læsø, NØDjurs; også by§tè Him´V; også bytèt Ommers, MØJy´N; bit $NSamsø, $Tved. _ passiv (jf. betydning 5): bytès/by§tès (jf. K 1.4) Nordjy, MVJy, spredt i tilgrænsende egne (med præs. u.end. og med præt./ptc. på ´t).
1) = rigsm. \ faste forb.: (spec.:) bytte gær. når man skulde til at brygge, kunde man sige til Pigen: ¡no ska do ¡uj¶ å bit ¡gja¿r ªpi·© (nu skal du ud at bytte Gær, Pige) ¨ når man var færdig med at brygge, stod Gæren i ¡gja·rªpåtèn til den næste Gård skulde brygge. *$NSamsø. _ bytte gårde (= navn på leg) se Ìgård 1.1. _ bytte huse (= navn på leg) se Ìhus 3. _ bytte koner (= navn på leg) se kone x. _ (spøgende:) bytte løgn = spørge nyt. *$Haverslev. _ bytte et ord = skændes. A haajj haalt ow Else, de ku a no faanim, faa wal haaj vi ¨ byt et Uwe en Gaang imell, men de kam vi godt uj ow = jeg havde holdt af Else, det kunne jeg nu fornemme, for vel havde vi skændtes en gang imellem, men det kom vi godt ud af. *Thomaskjær.PK.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dele [Vends´N, NVJy, Sall, Hards´N, Fjends´N, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort; syn.: skifte x]
 |  Tæt afhjemlet |
feskeren by·t feski, som di ha få·ngt, i 4Ô lÒ = fiskerne delte fisken, som de havde fanget, i 4Ô »lod (ved pilkefiskeri fra Løkken). AEsp.VO. ¡hæ·r ¡ær¶ èn ¡då·lèr i ka by§t = her er en daler, I kan dele. $Torsted. ska wi by§t èn ¡æ·ßèl = skal vi dele et æble. $Torsted. de wa fa·r markèn blöw byt = det var før marken blev delt (dvs. før udskiftningen). $Vorning. Mange år efter at marken var byttet op, kunde man høre mændene fra Hvorslev gå ude på marken og rasle med landmålerkjæden. HoulbjergH (MØJy; Krist.JyF.VIII.199). \ i tryktabsforb.: bytte ¡ad = dele [spredt i Hards´NV] vi byt æ kaag aj = vi delte kagen. SkodborgH. da de har faaet den (dvs. en pot brændevin) byttet ad, er Manden jo blevet lidt rusende. VandfuldH (Krist.BK.93). _ bytte ¡om = dele om, fordele. bytt’ Ma om = dele Mad om. *Mors (Schade.41). \ (også) = fordele, uddele [Østjy (iflg. F.), desuden anførte kilde fra Als] to karle vælges te å byt gajèlam = uddele »gadelam. NingH (?). (dagbogsoptegnelse 1767:) Den 28. blev hovmødding byttet (vel = fordelt, kørt ud). Als (ChrHans.Elstrup.21).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = veksle (penge) [NJy (± Læsø), Him, NVJy, Sall, Fjends, Hards (±NV), MØJy´S, spor. i Sydjy´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
de æ væst, mi Pæeng æ wal så stuer, du e’t ka by’t dæm _ a hår e’t mender end en 500 Dååler Særel, såå Kresten Kjæltring = det er værst, mine penge er vel så store, du ikke kan veksle dem; jeg har ikke mindre end en 500´daler´seddel, sagde Kristen Kæltring. HPHansen.LF.29.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = skifte (tøj, fodtøj); klæde om; udskifte (noget brugt med noget nyt) [NVJy, spor. i MVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
dæ wa ¡eµèn, dæ ¡by§t ¡klÉj¶r ¨ di wa ¡i Û¶è ¡sam· ¨ ¡hièl è ¡då¿ = der var ingen, der skiftede tøj (dvs. til bryllup), de var i det samme hele dagen. Thy´N. ¡hwæ¿ ¡då¿ sku wi ¡by§t è ¡wañ¶, è ¡by©¶ wa sòt i ¡blø¿Û ªí = hver dag skulle vi skifte vandet, byggen var sat i blød i (ved brygning). $Torsted.
5) byttes til (noget) = skiftes til [NJy (± Læsø), NØJy, NVJy, MVJy, Sydjy´NV, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
di ¡by§tèst ¡te¶ å ¡dròw· è ¡kwarèr = de skiftedes til at dreje (egl. drage) kværnen. $Torsted. De wa lissom i ander Skueler årent sö¿n, te æ Piger i æ stuer Klaj·s sku byt¶tes te¶ e å fæj· ¨ æn Gång¶ hæjer tåw¶ i æ Ug = det var lige som i andre skoler ordnet sådan, at pigerne i den store klasse skulle skiftes til at feje en gang eller to om ugen. TKrist.BT.31. \ også kaldt: byttes ad [spor. i Hards´NV og Sall] _ byttes om [spor. i Midtjy]
| Ìbytte | bytte·bær |
| Sidens top | |