bytsomÇbytte

Se også Çbytte (verb.)

Ìbytte

subst. _ med sideformen byt. _ byt alm.; bit $NSamsø, $Tved; by÷t Vends´N (K 1.4); by§t Mors, MVJy; Ábyt TonalOmr (K 1.4). _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.

 Næste betydning

1) = rigsm.; især i forb. som få, give noget i bytte, gøre et godt bytte [spredt afhjemlet]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = del af noget, andel [spor. på Als] I gammeltoft saaede vi havre ¨ ligesaa i Koffelet (navn på mark) i det mindste af vores byt, og tadder (= boghvede) i det største. ChrHans.Elstrup.47. Den 1. og 2. octobris (1767) blev de 2 første byt (af en mødding) ¨ udoegen (= kørt ud). ChrHans.Elstrup.21. _ (om den del af et arbejde, der udføres på én dag:) Når de havde tærsket det (dvs. en trave hvede), så ¡hå di æ Ábyt (= så havde de byttet, dvs. gjort en dags arbejde). Alsingerg.

 Forrige betydning

3) = strandingsgods. uj å le· ætè ¡bit = ude at lede efter Bytte (på Stranden); å samèÏ ¡bit = "strande" (jf. strande x). *$NSamsø.

bytsomÇbytte
Sidens top