by·markbyndest

bynd

subst. _ med sideformen bynde. _ byñ $Fjolde; (Á)bø·ñ Angel; *bøñ Sundeved. _ genus: neutr. _ plur.: byñ· $Fjolde; Ábø·ñ Sundeved, Angel; byñèr, bøñèr Sild´N.

[jf. nedertysk bündel, frisisk byn; jf. også Mensing.Wb. bund (med plur. bünn, bünne); spredt i SSlesv, spor. i SønJy´S; syn.: byndtel]

= bundt, knippe. Når Hørren er taget op af Vandet og tørret, ªså vær èn ¡samèϪboñèn iªjæn i ªså·n bi¬è ¡byñ· = så bliver den bundet sammen igen i sådanne temmelig store Bundter (jf. billig 2). $Fjolde. èt Ábø·ñ var tre sammenbundne Tagdokker (jf. tag·dukke). VisH. de (dvs. ulden) blåw jo i byñèr samèÏboñèn å så blåw de så·¬ = ulden (fra de store gårde) blev jo bundet sammen i bundter og så blev det solgt. Sild´N.

by·markbyndest
Sidens top