by·mandbynd

by·mark

subst.

[spor. afhjemlet; forældet]

= landsbyens fællesjord (før udskiftningen). Naar Høsten var i Hus, havde man løs Drift over hele Bymarken med Heste, Kreaturer og Faar. AarbRanders.1908.97. Sågodtsom enhver landsbys jord var delt i 3 dele: hustofterne, der laa nærmest byen, bymarken dær udenfor og almindingen længst borte. Bymarken var i regelen delt i 3 vange: en til vintersæd, en til vårsæd og en til brak. PLindh.Starup.42.

by·mandbynd
Sidens top