bylt	by·lænding

bylte

verb. _ med sideformen bulte. _ (l/¬ K 4.7:) bø÷¬tj/bø¬tj (K 1.5) Vends; bø¬·t $Torsted (vsa. bu¬·t, bo¬·t), Mors; bøl·t Him´V; bø¬t MVJy; by¬·t $Hostrup. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også bu¬·t, bo¬·t $Torsted; by¬t hhv. by¬¶t $Hundslund.

[< bylt; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i Syd- og Sønderjy]

= pakke noget uordentligt sammen (opr. i et firkantet stykke tøj); især i forb. bylte ¡sammen, bylte ¡ind. ulkræmèri ha bø¬tjè hans sa·©èr sam¶èl i æ blåt klÉ÷j = uldkræmmeren havde byltet sine sager sammen i et blåt klæde. Vends. è ¡klÉj·er ¡le©¶èr bu¬tèÛ ¡ni¶èr i è ¡skof = tøjet ligger byltet ned i skuffen. $Torsted. Kristjanne haad æ Hue godt bølted ind mæ baadde Mondkle aa Pandkle = Kristiane havde hovedet godt byltet ind i både »mundklæde og »pandeklæde. Thy. \ (hertil:) bylte¡ri = uorden, rod. *$Haverslev.

bylt	by·lænding
Sidens top