bylliebylte

bylt

subst. _ med sideformen bult. _ (l/¬ K 4.7:) by¬t alm.; bø¬tj Vends; bølt Læsø, NVJy, Him, MVJy; bø¬¶t $SSamsø; byl¶t $Voldby; bi¬t $NSamsø, $Tved; *bult HornsH (Vends); bo¬t, bu¬t $Torsted; *bolt Bjerre. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; fem. $Tved; neutr. $Felsted. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; by¬§tèr Vestjy (K 1.6); også bø÷¬tj Vends; også bø¬·t Thy; by¬·t $Hostrup.

[formerne med ´u´ og ´o´ afspejler muligvis indlån < frisisk el. hollandsk bult (= hob, stabel)]

= rigsm. (især om tøj bundet sammen i et klæde). Der kommer uldkræmmeri med bøljti på nakki (= uldkræmmeren med bylten på nakken). Vends. han ¡håj· hans ¡klÉj¶r i èn ¡bø¬t (= han havde sit tøj i en bylt; bylten blev dannet ved at) tøjet blev lagt midt på et klæde, hvorefter først klædets to modsatte hjørner, derefter de andre to blev knyttet sammen. $Torsted. de ¡le©¶èr i jÉn¶ bu¬t = det ligger i én rodet bunke. $Torsted. Lars.Ordb.210.

bylliebylte
Sidens top