by·langs
bylde·blad| by·langs | bylde·blad |
Se også Èbilde (verb.)
subst. _ (l/¬ K 4.6:) by¬¶ alm.; bø¬¶ Nordjy, MVJy, SSamsø, spor. i SønJy; be¬¶ Anholt, $NSamsø; bi¬¶ $Tved. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: by¬·/by¬ etc. (analogt med sing.) (K 1.3) alm.; ´er (K 6.2) NJy, spor. som sideform i MØJy, SVJy og SønJy (med acc.2 i TonalOmr, jf. K 1.3).
= rigsm. nå di ¡stak è këèr, ¡så blÒw Ûær èn ¡bø¬¶ po è ¡rø©¶ ªå¶ èm = når de (dvs. »kroghumler) stak køerne, så blev der en byld på ryggen af dem. Thy. bylder (behandles med) »begplaster, begen fik man ved skomageren; hvis det ikke hjalp, skrabede man en hyldepind og kogte det; men det grønne måtte ikke komme med, afkoget (var) helt slimet og skulle nok trække bylderne til (så der gik hul på dem). $Hundslund. (overtro:) Naar jeg som Dreng, mens min Bedstemorder levde, fik en Byld i Nakken eller et andet Sted, greb hun mig (og) trak mig ud i Køkkenet, hvor der var en åben Skorsten, greb med tre Fingre tre Gange om Bylden, stak hver Gang Fingrene op i Skorstenen, som om hun kastede Bylden derop, og spyttede _ alt uden at sige et Ord. Ussing.Erritsø.173f. Man binder rør af skræpper og burrer på sig mod burrer. Man kan også sætte bylder i et træ; den der fælder træet, får da bylderne. Als (DSt.1909.160). For at blive af med Bylder skulde man en Torsdag Aften fange en Kat og vende den i en Ovnkrog, hvæste Katten, saa gik Bylderne væk. AarbThisted.1951.257.
| by·langs | bylde·blad |
| Sidens top | |