bus·tørv
bu¡tik| bus·tørv | bu¡tik |
adj. _ bot alm.; but $Læsø, $Vroue, $Gosmer. _ plur.: bu§t $Vroue; Ábot TonalOmr (K 1.4).
1) = stump, uden spids (om nål, syl etc.); sløv, uskarp (om kniv, spade etc.) [formentlig < nedertysk butt, bott el. frisisk og hollandsk bot; Læsø, DjursNH, Mols, Samsø, ØSønJy´SØ, Als, spredt i kystegne i SVJy og VSønJy, spor. i øvrige Midtjy; se kort; syn.: buttet 2]
 |  Tæt afhjemlet |
¡li¿eñ ær fo ¡bot, a ska ha eñ ¡sli·vèn = leen er for but, jeg skal have den slebet. $Tved. e Ábliañtj æ ¡bot = blyanten er but. $Felsted. do må mak e ¡søm ¡bot o e Áæ·ñ = du må gøre sømmet stumpt i enden. AlsOrdsaml.36.
2) = mut, sur [spredt i Ommers, Fjends´N og MØJy, spor. i ældre kilder fra SVJy] Hand er saa butt, som en Hollænder. Tøxen.1698. han swå·r nåk så but, te han e§t håj har boj a§tèr wos = han svarede nok så but, at han ikke havde haft bud efter os. $Vroue. haçj æ nuÛ ¡but ow ¡væ¿sèn = han er noget mut af væsen. $Gosmer. \ (hertil muligvis, i rim, med varianter:) Bjærgmand, Bjærgmand, but, / er do herind, / saa draw dæ te Mind, / te Fanden ska flytt dæ herut! Aakj.P.39.
| bus·tørv | bu¡tik |
| Sidens top | |