burre
burre·flæg| burre | burre·flæg |
subst.
[< burre 1; spredt i SønJy, spor. i MØJy]
= klynge af burreplanter. hwes di komè te¶ è gni· dæm i så¿n èn ¡borèªbosk de è ¡it te¶ è fo gjo ¡re¿n = hvis de (dvs. får med lang uld) kommer til at gnide sig i sådan en burrebusk, er det ikke til at få gjort rent. $Gosmer. (talemåde, med variant:) "Skowly, hvar est do goi!" soi æ Graasparre, da saat han i Lowning under en Borrebusk = Skovly, hvor er du god! sagde gråspurven, da sad den i ly under en burrebusk. Feilb.FH.149.
| burre | burre·flæg |
| Sidens top | |