bunklet

bunsle·værk

bunsle

verb. _ præs.: bonslèr $Vroue.

[spredt i Fjends, spor. i MØJy´SV; syn.: Çbønsle 2, ponsle x]

= anstrenge sig, arbejde tungt. han kom bonslen mæ’ et o æ na’k = han kom slæbende med det på nakken. Fjends. \ (også) = vende og dreje sig i sengen. *$Vroue.

bunklet	bunsle·værk
Sidens top