Ìbunkel

Èbunkel

Se også Ìbunkel (subst.), Èbunkel (subst.)

Çbunkel

subst. _ boµkèl _ genus: fk. alm.; også neutr. SønJy. _ plur.: ´er (K 6.2).

[vel < Ìbunkel; spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy]

= (lille) bunke; forhøjning; knold. æn hel bunkel æbler. GramH (SønJy). dæn bonkel do haaer o di husmanning maa do sie o ha væk, faa den pynter et = den forhøjning, du har på din tagrygning, må du se at få væk, for den pynter ikke. SVJy. En bonkel = en stak tøj evt. lagt hen til vask eller på anden måde samlet uordentligt. ØSønJy. fo di bongklè væk (= få de bukler væk), på en dårligt redt seng. TønderH. et Bong´kel ¨ om et Stykke Leer, Jord, Træ osv. (med) samme Betydning som Humpel. SRangstrupH (SønJy).

Ìbunkel	Èbunkel
Sidens top