![]() | ![]() |
Se også bamse (subst.)
verb. _ bom·s/bo÷ms/boms/Ábom(·)s (K 1.7). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´èt $Hostrup.
[vel < Èbums; spor. i Nord-, Øst- og Sønderjy]
1) = falde, dejse, dumpe; især tryksvagt, i forb. som bumse ¡om, ¡ned, ¡ud (etc.). far åm daw ga di ¡smoªbö¿n èn ¡fa¬·ªhat, te di e§t sku slå¿ sæ, hwes di bomst ¡åm¶ = før i tiden gav man småbørn en »faldehat, for at de ikke skulle slå sig, hvis de dejsede om. $Vroue. \ (overført:) å boms ¡u¿Û = buse ud med. *MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = støde; skumple. I det samme er der noget, der bumser mod Døren og gør et svært Spektakel. Skjoldb.RF.IV.75. de ¡bom·sèr ¡nÒj, fx. når man kører i »stiv vogn på dårlig vej. $Torsted. \ (spec.) = vippe op og ned (om jolle i søgang). *AEsp.Læsø.
3) = brage, buldre. (nytårsløjer:) Saa bumser og skramler det af store Skaar, der søndres mod Døren, og ude i Forstuen tager en »"Buddipotte" eller to til at rumle op. JSkytte.Hj.25.
![]() | ![]() |
Sidens top |