bumpbumpel

bumpe

verb. _ bom·p/bo÷mp/bomp/bom§p/Ábom(·)p (K 1.5, K 1.6). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = dumpe, falde tungt (om person el. genstand) [spredt afhjemlet, dog kun spor. i Vestjy; syn.: bumse 1] (sagt til barn:) pas på do entj bomper ni¶r å buw¶re, bette do! = pas på, du ikke falder ned af bordet, lille du. AEsp.VO. Pas ¡å¶, I ¡í bompèr e¡mo¶è vær¡andèr, væn I löfè få¡bí e¡na·n = pas på, I ikke støder mod hinanden, når I løber forbi hinanden. HostrupD.II.1.80. \ (undtagelsesvis med objekt) = lade dumpe. Når der blev loddet efter egnet bund (til fiskeri), bompe man loddet mod havbunden nogle gange. *AEsp.VO.IV.343.

 Forrige betydning

2) = buldre, dundre [spredt afhjemlet; syn.: bumse 3] haj bompe e¶j på gu¶lt i hans trÉ·sko = han trampede ind på gulvet i sine træsko. AEsp.VO. Saa bumpede (= dundrede) de paa Døren, og da hun ikke vilde lukke op, slog de en Væg ned. MØJy (Krist.BK.II.43).

bumpbumpel
Sidens top