![]() | ![]() |
Se også bumple (verb.)
verb. _ (l/Ï K 4.8:) bomèl/Ábomèl (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends, Him, $Vroue; bomè¬ VHorneH (SVJy).
[< nedertysk og tysk bummeln]
1) = dingle [spor. i SønJy (tidl. muligvis også kendt i Nørrejy, se sms. med bumle´); syn.: bimle] \ (spec.:) alt hvad der bumler og bamler = alt, hvad der hører sig til; alle og enhver [spor. i SønJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = svire [vel < rigsmål; spredt afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
3) = køre, løbe etc. uden fuld kontrol [delvis sammenblandet med »bumple 1; spor. i NØJy og Midtjy] Unner et stærkt Uveje kamm a te aa bommel ind i et ragit Venkelstej = under et stærkt uvejr kom jeg til (med vognen) at bumle ind i et raget vinkelsted (dvs. hos en ussel husmand). PJæger.K.52. han bomlè ¡å¿ lisåm èn ¡swi¿n = han braser af sted ligesom et svin. $Give.
4) = skramle; hamre (på dør) [muligvis sammenblandet med bumre 2; spor. i Nordjy og Midtjy´N] træspa¶j bommelt ni¶r i tjå·l = træspanden bumlede ned i brønden. AEsp.VO. Vi banker i bordet, men bomler (banker hårdt) på døren. Ommers.
![]() | ![]() |
Sidens top |