Ìbukke
Èbukke´| Ìbukke | Èbukke´ |
Se også Ìbukke (verb.), Èbukke´ (sms.led)
verb. _ med sideformen bykke. _ bok/bo÷k/bo§k /Ábo(·)k (K 1.4) alm.; også bøk/Ábø(·)k (K 1.4) Sønderjy´Ø og ´S; også byk Sønderjy´S og ´NØ. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; bøkt $Fjolde; (ptc.) bokèn $Hellum.
[sideformen < nedertysk bückèn (= bøje)]
1) = bøje, gøre krum; give (ting af stift materiale) en skarp bøjning [spredt afhjemlet] ¡vi·©èr ka ¡bokès såm ¡spanskªrö¿r = vidjer kan bøjes som spanskrør. Læsø. Bøk e ¡Gre¶n e ¡let ¡a¶ è ¡Væj, ¡så ka vi ¡bæ·è ¡se¶ = bøj grenen lidt til side, så kan vi bedre se. HostrupD.II.1.68. bo§k èn ¡plå·Û = bøje en plade (oftest: i en vinkel). $Torsted. sÉɶmt ska bokkes = sømmet skal »vegnes. AEsp.VO. \ i tryktabsforb. (med efterflg. adv.): bukke ¡om/¡ind = bøje kant af tøj om (fx når man danner søm ved syning) [spor. i Nørrejy og SønJy´N] do ka bok è ¡kjòw¶l ¡åm¶ fu¡nÉj·n = du kan folde (kanten af) kjolen om forneden. $Torsted. (spøgende talemåde:) Han haa mød bokket om te Fædder (= han har meget bukket om til fødder; siges) om en mindre Mand med lidt for store Fødder. Ommers. _ bukke ¡sammen = bøje noget, så det ligger dobbelt [spredt afhjemlet] ¡dæ· ¡tåw¶ èn å bokèt èn støk ¡ja¿n ¡sam¶èl i ¡tåw¶ ¡hal· = der (dvs. når man skulle smede en økse) tog man og bøjede et stykke jern sammen i to halvdele. $Give. (truende el. spøgende:) a ska ka¡skisèns bok buè æçjèr sam·èl æpå dæ? = jeg skal måske bukke begge ender sammen på dig (som straf). AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
2) bukke sig. _ a) = bøje sig (ned). de æ str浶 å bo§k sæ å slå ljÒµ¶ æn hi¿l daw¶ = det er strengt at (gå og) bøje sig og slå lyng en hel dag. $Lild. (han prøvede) å byk sæ få å tej æ ben op = at bøje sig ned for at løfte benet (nemlig hestens) op. SAndres.JBE.11. de begyndt å kniiv næer han skuld bukk sæ = det begyndte at knibe, når han skulle bøje sig ned (fordi han var ved at blive for tyk). ABerntsen.FA.13. (talemåde:) dær ær eµèn så law¶, han olè må bok sæ = der er ingen så lav (el. lille), at han aldrig må bukke sig. Ommers. _ b) (overført) = "bøje sig", give efter, give tabt [spor. i Nørrejy] (man kan ikke sætte alt igennem) med Hævnsret (jf. hæben´ret), nej, en mo bok aa byw sæ en Gaang imell. SkiveU. 3/4 1914. $Tved. _ (hertil vel:) ¡no fæ hun ¡læ¶r å ¡bo·k, hun har ¡í ¡möj¶èr å ¡si = nu får hun lært at bukke, hun har ikke meget at sige (dvs. bestemme). HostrupD.II.1.79.
3) om bevægelse med hovedet og/el. (over)kroppen.
3.1) i alm. [spor. afhjemlet] ¡hañ Ábøkè e ¡ho·j få ¡de e ¡dö æ få ¡law = han dukker hovedet, fordi døren er for lav. $Felsted. "Ma a bukke ned i Tjaalen?" (= må jeg bøje mig ned i brønden?) (spurgte den 3´årige dreng; men han) bukkede da ¨ ikke ned i Brønden. Vends (ACAnd.SM.312).
3.2) i betegnelser for at slå kolbøtte. _ bukke en hovedkuld se hoved·kuld. _ bukke hovedkuld(s) se hoved·kulds 2. _ bukke hoved »om¡kuld [spor. i Vends og Thy´NØ] _ bukke over hoved; jf. Ord&Sag.1993.20 [Thy´N, Mors, spredt i Thy´S og Han; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
bok øwè hu¿(è) (= bukke over hoved) afløses mere og mere af slå¿ èn ¡kålªbø§t. Mors. _ bukke over sin ende [jf. betydning 4.3; spor. i Han] hanj bokke øwer hans ænj = han slog en kolbøtte. ØHanH.
3.3) = hilse med et buk (jf. Ìbuk 3) [< rigsmål; spredt afhjemlet] æn ka naak sie han haa tjænt i æ by, saaen som han no bokker faa folk = man kan nok se, at han har tjent i byen, sådan som han nu bukker for folk. SVJy. \ (hertil vel:) han bøket sæ (= bukkede sig) ¨ for ham. *$Aventoft.
3.4) i tryktabsforb. (med efterflg. adv. el. præp. forb.). _ bukke ¡af = dø. wÉ è law a É bokèn ¡å å 欷, så èr i gamèl fålk = ved det lag (dvs. når) jeg er bukket af ¨ af ælde, så er I gamle folk. *$Hellum. *AEsp.Læsø. _ bukke ¡ned = falde hovedkulds ned. pas på do entj bokker ¡ni¶r å læst! = (pas på, du ikke) falder på hovedet ned af læsset. *AEsp.VO. *Vends (ACAnd.SM.312). _ bukke over ¡ende = falde omkuld (jf. betydning 3.2). (den sidste ulv i Vildmosen var gammel og sølle og) ælengÉn bokÉr haj øvÉr Éj, å dæ blÒv haj legi = endelig falder han om, og der blev han liggende. *Grønb.Opt.163. _ bukke ¡under (for noget) = rigsm. [spor. afhjemlet] danske Mind di bøkker / It unner (= danske mænd bukker ikke under) for så lidt (nemlig det tyske "åg" efter 1864). SønderjyDigte.41.
| Ìbukke | Èbukke´ |
| Sidens top | |